It-chefer har anti-spyware på indkøbssedlen

It-cheferne er godt og grundigt trætte af, at spyware og adware belaster it-afdelingerne. Derfor vil 65 procent af virksomhederne investere i spyware-bekæmpelse i 2005, lyder svaret i en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Forrester.

Skal man tro analytikerne, så er rigtigt mange it-chefer så godt og grundigt trætte af fænomener som spyware og adware, at de har skrevet modgiften på indkøbssedlen for 2005.

I en frisk analyse fra analysefirmaet Forrester siger 65 procent af de adspurgte it-chefer, at de vil investere i systemer til spyware-bekæmpelse i 2005.

Det gælder både opgraderinger og nye systemer.

- Spyware er nu rykket op på en fjerdeplads på listen over trusler, som it-ansvarlige er mest bekymrede for og overhaler problemer som spam og identitetstyveri, siger analytiker David Friedlander fra Forrester.

Spyware og adware kommer som oftest ind i en virksomhed som bagage fra mange "gratis" programmer eller via besøg på upålidelige hjemmesider.

Når en bruger begynder at opleve en langsommere pc, flere popup-reklamer og konstant ændring af browserens startside, så bliver virksomhedens it-afdeling som regel sat på sagen.

Det er det direkte økonomiske incitament for virksomhederne til at investere i anti-spyware.

Anti-spyware for 1,8 milliarder

Mens spyware generer it-cheferne og ikke mindst brugerne, så kan leverandørerne af anti-spyware godt finde de store skeer frem, når kagen skal deles.

Analysefirmaet IDC forudser nemlig, at den kage, der hedder markedet for antispyware, alene i USA vil vokse til en samlet værdi af knap 1,8 milliarder kroner i 2008. Vel at mærke fra et niveau, der i 2003 hed beskedne 70 millioner kroner.

Den ventede efterspørgsel får også de traditionelle sikkerhedsleverandører til at røre på sig. Både netværksproducenter som Cisco og antivirusfirmaer som Symantec gør sig klar til at erobre markedet.

- Spyware og adware har overskredet tærsklen fra blot at være irritationsmomenter til at være en udgift for virksomhederne. Problemet er nu der, hvor virus var i virksomhederne for ti år siden, siger Jayshree Ullal, chef for Ciscos sikkerhedsgruppe, til nyhedsbureauet AP.

Flere antivirusfirmaer er begyndt at sælge samlede systemer, hvor antivirus pakkes med en personlig firewall og anti-spywaresoftware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere