Nokia og Microsoft sammen om mobilmusik

Nokia vil skabe en grydeklar mobil musikforretning, som mobilselskaberne kan tage til sig. Microsoft skal sørge for kopispærringen, og de to selskaber samarbejder ligeledes om brug af Microsofts protokol til synkronisering med Exchange-servere.

Nokia har indgået et samarbejde med Microsoft om at levere musik og e-mail til den finske mobilproducents telefoner. Selskabet understreger dog, at der ikke bliver tale om at bruge Microsofts styresystemer i Nokia-telefoner.

De to selskaber benyttede 3GSM-mobilkonferencen i Cannes i Frankrig til at annoncere, at de to selskaber i samarbejde med online-musikbutikken Loudeye vil levere musik til Nokia-mobiler.

Nokia vil sammen med Loudeye oprette en grydeklar kommerciel musikforretning, som mobilselskaberne kan tage til sig og tilbyde til kunderne.

Butikken vil kunne bruges af Nokia-kunderne, fordi Microsoft leverer software til at håndtere Windows Media Audio-formatet med tilhørende kopispærring.

Opgiver pres på Microsoft

Aftalen om e-mail indebærer, at Nokias telefoner kan understøtte Microsofts protokol, Activesync, for synkronisering af e-mail med postserversoftwaren Exchange.

Dermed bøjer Nokia sig for Microsofts massive indflydelse, frem for at forsøge at udnytte sin egen position på mobilmarkedet til at få Microsoft til at understøtte åbne standarder.

- Det er en del af at være et it-bevidst selskab, at man anerkender de facto-standarder, og Activesync er en de facto-standard, lyder forsvaret fra Mary McDowell, chef for Nokias afdeling for erhvervsløsninger.

Der er dog grænser for, hvor langt Nokia vil danse efter Microsofts pibe.

- Det er slet ikke på tale at udvikle en Pocket PC-telefon, understreger Anssi Vanjoki, leder af Nokias forretningsenhed for multimedier.

Støtter fortsat åbne standarder

Understøttelse af Activesync vil gøre Nokias avancerede mobiltelefoner i Series 60 og Series 80 i stand til at synkronisere e-mail og anden information med Microsofts Exchange Server.

Nokia vil samtidig fortsat understøtte den åbne standard Data Synchronisation Standard fra organisationen Open Mobile Alliance. Det finske selskab holder ligeledes fast i sin egen Nokia PC Suite-software til synkronisering med en enkelt pc.

Nokia har for nylig indgået aftaler med Real Media og Macromedia om brug af de to selskabers multimedie-teknologier på Nokias telefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere