Intel venter sig tvillinger til foråret

Intel optrapper kapløbet mod ærkerivalen AMD om at komme først på markedet med pc-processorer med flere kerner. Intel annoncerer nu, at selskabet sender sin fortrop på to dobbeltkerne-processorer på markedet i andet kvartal i år. Dermed ser Intel ud til at komme et mulehår foran.

Verdens største chipproducent, amerikanske Intel, har påbegyndt produktionen af Pentium-processorer med to kerner.

Intel meddeler, at de nye dobbeltkerne-processorer vil komme på markedet i andet kvartal 2005.

Processorer med mere end én kerne er fremtiden for Intel. Chipgiganten har blot offentliggjort én enkelt ny processor med enkeltkerne-arkitektur, før flerkerne-processorerne overtager.

I 2006 forventer Intel, at 80 procent af selskabets salg af processorer til servermarkedet vil være dobbeltkerne-processorer.

For desktop og bærbare pc'er vil dobbeltkernerne udgøre 70 procent, vurderer selskabet.

Udspil fra AMD på vej

Intel havde i forvejen annonceret, at selskabet ville levere de første dobbeltkerne-processorer i løbet af 2005, men selskabet er i skarp konkurrence med ærkerivalen AMD.

AMD var først af de to med pc-processorer med understøttelse af 64 bit-teknologi. Samtidig har AMD annonceret, at de første pc-processorer med dobbeltkerner kommer i andet halvår.

En mere præcis dato fra AMD er af mange ventet ved Linuxworld-konferencen, der løber af stablen i næste uge i Boston i USA.

AMD's produktserie af processorer rettet mod servermarkedet, 64 bit-processoren Opteron, vil få de første dobbeltkerne-fætre til sommer, har AMD tidligere oplyst.

På andre platforme end x86 har processorer med flere kerner eksisteret i flere år. Allerede i 2001 sendte IBM en dobbeltkerne Power 4 RISC-processor på markedet.

Pentium uden II, III eller 4

I første omgang har Intel annonceret to nye Pentium-processorer med hver to kerner. Den ene af de to, Pentium processor Extreme Edition, benytter Intels Hyper-Threading-teknologi i begge kerner.

Den anden processor, der har haft kodenavnet Smithfield, vil ikke indeholde Hyper-Threading. Hyper-Threading er en teknologi, der gør det muligt at simulere to separate processorer i samme kerne.

Intel har for første gang siden Pentium II kom på markedet i 1997 valgt at fjerne talangivelsen efter Pentium-navnet på de nye processorer.

Intel oplyser, at selskabet har fjernet versionsnummeret for at gøre navnet mere mundret. Selskabet vil dog ikke oplyse, om det også vil påvirke navngivningen af Intels øvrige processorer.

Relevant link

Intels pressemeddelelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere