Intel dropper norsk plastik-hukommelse

Intel lægger sine planer om polymer-baseret hukommelse på is. Derfor har chipgiganten meddelt sin norske udviklingspartner Opticom, at der ikke kommer flere penge foreløbigt. Intel så ganske enkelt ingen fremtid for plastik-teknologien blandt selskabets chipprodukter.

Det norske teknologi-firma Opticom må vinke farvel til et potentielt Intel-guldæg. Chipgiganten har nemlig opgivet at videreføre udviklingen af polymer-teknologi til hukommelse.

Ifølge en børsmeddelelse fra Opticom har Intel erkendt, at teknologien er uegnet til integration med Intels produkter.

Derfor har amerikanske gigant foreløbigt ingen planer om at forlænge sin licens hos Opticoms datterselskab Thin Film Electronics.

Lagring af data i plastikstoffer blev ellers lanceret af blandt andre Intel for få år siden som en teknologi, der kunne blive et billigt alternativ til de eksisterende silicium-baserede teknologier.

Andre firmaer som blandt andre Hewlett-Packard og Intel-rivalen AMD arbejder ifølge nyhedstjenesten The Inquirer også på polymer-teknologier.

Plastik-teknologien er lovende, fordi det teoretisk er muligt at skabe en billig hukommelse, der ligesom Flash-ram ikke taber data, når strømmen afbrydes.

Flere selskaber har tidligere meldt ud, at polymer-hukommelse kunne nå arbejdshastigheder, der svarer til hurtig DRAM-hukommelse i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere