Longhorn står for tur i monopol-tjek

Det amerikanske justitsministerium vil undersøge, om Microsofts næste version af Windows, Longhorn, overholder myndighedernes krav. Microsoft skal desuden redegøre for en lang række punkter i Service Pack 2 til Windows XP, som kan være i konflikt med afgørelsen i monopolsagen fra 2002.

De amerikanske myndigheder har ikke glemt monopolsagen mod Microsoft. Nu er turen kommet til næste generation af Windows - styresystemet, der indtil videre lyder kodenavnet Longhorn.

Microsoft indleder i februar en række møder med det amerikanske justitsministerium. Myndighederne vil sikre sig, at Longhorn lever op til de betingelser, der blev fastsat i forliget med softwaregiganten.

Siden sagen fik sin foreløbige afslutning i 2002, har myndighederne holdt Microsoft under observation.

Det amerikanske justitsministerium har netop afsluttet en gennemgang af Microsofts omfattende opgradering til styresystemet Windows XP, Service Pack 2.

Microsoft må redegøre

I 2002 afgjorde myndighederne, at Microsoft skulle sikre andre softwareleverandører mulighed for at levere såkaldt middleware på åbne vilkår.

Justitsministeriets eksperter har gennemgået og testet Windows XP med Service Pack 2 for at se, hvordan det påvirker middleware fra andre leverandører.

- Vi har identificeret flere tilfælde, hvor vi har brug for uddybende oplysninger fra Microsoft for at kunne fastslå, om styresystemet opfører sig tilfredsstillende i forhold til brugerens valg af middleware, skriver ministeriet i sin redegørelse.

Microsoft har sendt sit svar på redegørelsen til myndighederne, som i øjeblikket er ved at vurdere, om Microsoft overholder kravene.

Beordret til at frigive oplysninger
Justitsministeriet har også været efter Microsoft, der blev beordret til at frigive dokumentation om styresystemets tekniske grænseflade til brug for tredjepartsleverandører.

Microsoft fik myndighedernes løftede pegefinger, fordi softwaregiganten kun stillede dokumenterne til rådighed i et format, der ikke kunne forsynes med kommentarer eller noter.

Kritikere i USA har revset myndighederne for at være for milde over for Microsoft. De hævder, at man skulle være gået længere for at begrænse Microsofts monopollignende indflydelse.

Samtidig mener kritikerne, at Microsoft ikke er blevet straffet tilstrækkeligt for fortidens synder.

I den parallelle monopolsag i EU har domstolen indført strengere krav til Microsoft. Softwarekæmpen er blandt andet blevet tvunget til at sende en Windows XP på markedet, der ikke indeholder Windows Media Player.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere