Prisfest: Bedste danske netannoncer

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Reportage:</b> Markedet for annoncer på nettet fortsætter med at vokse i Danmark og rundede i 2004 for første gang en halv milliard kroner. Det kom frem, da den danske internet- og annoncebranche torsdag fejrede sig selv og kårede årets bedste netannoncer ved et stort prisshow på spillestedet Vega i København.

Der er penge i nettet.

Det var tydeligt, da op mod 400 repræsentanter for den danske internet- og annoncebranche torsdag troppede op på spillestedet Vega i København for at hylde de bedste netannoncer og -kampagner i 2004.

Bag prisuddelingen står Foreningen for Danske Internetmedier (FDIM), som kunne afsløre, at der i 2004 blev solgt internetannoncer for mere end en halv milliard kroner.

Prisuddelingen skulle oprindeligt have været holdt i Lille Vega, men FDIM måtte tage nabosalen Store Vega i brug, da det viste sig, at tilmeldingerne lynhurtigt hobede sig op.

- Alt andet lige er det et godt tegn. Et tegn på, at der er gang i branchen, åbnede FDIM-formand Christian Peytz showet.

Internet er mainstream

Årets hovedtaler var britiske Danny Meadows-Klue, der står bag det internationale firma Interactive Advertisement Bureau (IAB).

Vinderne af FDIM Internet Award 2005

Branding-prisen
Nordisk Film for en forfilm til biografhittet Kongekabale. Forfilmen blev vist i sin fulde længde - 130 sekunder - som netreklame og linkede direkte til billetbestilling og filmens hjemmeside.

Effekt-prisen
DFDS Seaways for selskabets julekalender, der for en samlet medieinvestering på 65.000 kroner gav 40.000 kliks, 3.000 tilmeldinger til nyhedsbrevet og 1.700 regulære salg.

Kampagnesite-prisen
Procter & Gamble for sitet Being Girl, der brugte chatsteder som Netstationen til at lede piger mellem 10 og 14 år hen till et kampagnesite, hvor de kunne lære mere om sig selv og kroppens funktioner.

Synergi-prisen
Totalkredit for et ombygningsspil, der fulgte i halen på et større sponsorat af boligprogrammet Huset på TV2. Spillet satte fokus på ombygning og realkredit og fik 60.000 brugere, der i gennemsnit brugte fem timer.

Kreativ-prisen
Danmarks Radio for spillet pakkeleg, hvor den klassiske juleleg blev omdannet til et onlinesamfund med 256.000 unikke brugere på tre uger.

Årets award
Igen Totalkredit for ombygningsspillet, der viste hvordan et tv-sponsorat kan bruges til at skaffe nye kunder via nettet.

Mere om prisvinderne hos Foreningen for Danske Internetmedier (FDIM)

Hans budskab var, at internettet er blevet et mainstream-medie på linje med tv, aviser og radio og derfor skal tages seriøst med i overvejelserne, når markedsføringskampagnen skal planlægges.

- Marketingverdenen er i gang med at ændre sig utroligt hurtigt, og internettet er i hjertet af denne udvikling, sagde han.

Danny Meadows-Klues pointerede, at 10 til 20 procent af pengene til en annoncekampagne skal lægges hos netmedier for at nå den optimale effekt.

Han fremviste samtidigt tal og undersøgelser fra England, som viste 70 procent vækst for annoncemarkedet på nettet

Således har markedet for betalte søgninger allerede vokset sig større end biografreklamer.

Annoncer for 600 mio.

Knap så hurtigt går det i Danmark, men væksten er alligevel til at tage og føle på.

Ifølge FDIM rundede bannerannoncer 300 millioner kroner i 2004, mens der blev solgt jobannoncer for over 160 millioner kroner.

Når rubrikannoncer og betalte søgeord - der er nærmest eksploderet i 2004 - lægges til, skønner Christian Peytz, at tallet når helt op at ramme tæt ved 600 millioner kroner.

Ved selve showet blev der uddelt priser i seks kategorier, og her blev Totalkredit den store vinder med kampagnen Ombygningsspil.

Totalkredit var hovedsponsor for boligprogrammet Huset på TV 2, og kampagnen skulle bygge bro til nettet og skaffe nye kundeemner.

Det lykkedes til fulde, da 60.000 danskere tilmeldte sig og i gennemsnit brugte fem timer på spillet.

- Kampagnen illustrerer på fornem vis, hvordan nettet både kan hive fat i og udvide seerskaren, skabe brugere og spillere, interesse, opmærksomhed og købsintention, lød begrundelsen fra juryen, der bestod af otte folk fra branchen.

Afbalanceret brug

FDIM's Christian Peytz mente, at kampagnen markerede en højere og mere afbalanceret standard for årets nominerede kampagner.

- Hvis man ser på de nominerede i år, kan man tale om et ganske pænt kvalitetsløft. Internettet giver utroligt mange muligheder, men det er også muligheder, der kan bruges forkert, sagde han.

Christian Peytz påpegede dog samtidigt, at internettet som et medium for branding og annoncering fortsat har et stort uudnyttet potentiale.

- Internetannoncer handler ikke bare om at få folk til at klikke, men også om alt muligt andet. Der gik mange år, før man begyndte at se begavede tv-reklamer. På internettet har vi klart det bedste til gode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere