Torsdagens aviser om it

Dansker til tops i Oracle efter Peoplesoft-køb. Telmore-anke afvist af Landsretten. Telenor jagter ny Sonofon-chef. Anders Fogh vil fjerne Dankort-gebyr. 4.000 københavnere uden telefonforbindelse. Ny teknologi skal bremse unge fartbøller.

Dansker til tops i Oracle efter Peoplesoft-køb

Danske Jesper Andersen stryger helt til tops i it-firmaet Oracle efter dets køb af konkurrenten Peoplesoft for omkring 58 milliarder kroner. Den 42-årige Jesper Andersen er blevet forfremmet til vice president i Oracles internationale hovedkontor. Han kommer fra Peoplesoft, hvor han var ansvarlig for programudvikling, og får hos Oracle det overordnede ansvar for at integrere Peoplesoft-produkterne med Oracles programmer. Jesper Andersen har tidligere arbejdet tre år i Oracle, men forlod selskabet for lidt over et år siden, hvor han betegnede det som "Larry's Evil Empire". (Børsen)

Telmore-anke afvist af Landsretten

Stifterne af mobilselskabet Telmore skal nu komme med konkrete tal, efter at selskabet forgæves har forsøgt at anke en byretsdom fra november. I byretten blev det slået fast, at medarbejderne skal have en bonus på fem procent af salgssummen fra salget af Telmore, selvom intet præcist var skrevet ned. Telmore havde anket sagen til Landsretten for at undgå nye retsmøder om beløbets størrelse, men anken blev afvist, fordi sagen ikke er færdig i byretten endnu. Skønsmæssigt drejer medarbejdernes samlede krav sig om 20 millioner kroner. (Børsen)

Telenor jagter ny Sonofon-chef

Mobilselskabet Sonofons norske ejer, Telenor, er på udkig efter en ny topchef, efter administrerende direktør Steen Jespersen forlod posten med mindre end fire måneder på bagen. To gange er det mislykkedes at finde en langstidholdbar topchef fra interne rækker, og Telenor har derfor hyret professionel konsulenthjælp til at søge både internt og eksternt. Midlertidig Sonofon-chef, norske Jan Edvard Thygesen, antyder, at Steen Jespersens exit skyldes problemer med de overordnede linjer i Telenor. "Det er vel på mange måder vanskeligt at gå fra at være et selvstændigt selskab til at blive en del af en større gruppering. Man må indordne sig hele denne gruppering - eller koncernens retning," siger han. (Børsen)

Anders Fogh vil fjerne Dankort-gebyr

Både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den politiske udfordrer Mogens Lykketoft (S) mener, at det skal være gratis at betale med Dankort. "Man kan godt sige, at i et moderne samfund, hvor vi er gået over til elektroniske betalingsmidler, er det lige så logisk, at det hører med til at almindelig service, at det er stillet til rådighed uden, at brugerne skal betale for det," siger Anders Fogh Rasmussen. Regeringen står selv bag et bredt forlig om gebyret, men statsministeren mener, at nogle organisationer er på vild flugt fra den. Han vil skære igennem politisk, når en undersøgelse af gebyret ligger klar. (Politiken, Jyllands-Posten)

4.000 københavnere uden telefonforbindelse

Et kabelbrud i indre København gjorde, at 4.000 københavnere i går havde været uden telefonforbindelse siden mandag. Både telefonforbindelser, Dankort-forbindelser og anden datatransport, som benytter sig af telefonnettet, er ramt. Ifølge TDC kan arbejdet med at udbedre skaderne tage op mod en uge. Københavns Politi har givet TDC dispensation til at arbejde i døgndrift, og Landemærket i København er derfor spærret af og midlertidigt ensrettet. (Berlingske Tidende)

Ny teknologi skal bremse unge fartbøller

Nordjyllands Amt og Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet står bag et ambitiøst forsøg, hvor 300 unge nordjyder får installeret it-udstyr i bilen, som advarer mod høj fart. Budgettet er på 13 millioner kroner, men de unge skal selv betale for udstyret. Til gengæld lokker forsikringsselskabet Topdanmark med en kraftig præmienedsættelse til dem, der går med i projektet. De 300 unge mellem 18 og 24 år får installeret udstyr i bilen, som fortæller bilens nøjagtige position og er koblet sammen med et digitalt hastighedskort over Nordjylland, så det kan advare, når fartgrænserne overtrædes. Et forsøg med 20 voksne brugere har tidligere været gennemført med succes. (Erhvervsbladet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere