Dansk komiker glad for Google-stramning

Den danske komiker Henrik Bruhn jubler over stramninger hos søgemaskinen Google, selvom flere eksperter peger på, at det vil ødelægge hans forretning. Henrik Bruhn har solgt 500 Google-kurser for 1.000 kroner stykket og fået halvdelen retur.

Google har strammet op på sit annonceprogram Adwords for at komme et voksende hav af ens søgerelaterede annoncer til livs.

Flere danske eksperter peger på, at det delvist vil ødelægge markedet for de mennesker, som tjener penge på at score kommissionsindtægter fra andre firmaer gennem Googles Adwords-program.

En af dem er den danske komiker Henrik Bruhn, der sidste efterår i de fleste danske dagblade reklamerede for et kursus, der fortæller hvordan man udnytter Google til at få en timeløn på 600 kroner.

Selv jubler han over de nye regler fra Google, selvom eksperterne skyder hans forretningsgrundlag i sænk.

- På eksempelvis ejendomsmarkedet betales der i dyre domme for søgeord, og de store kæder gik bare ind og blokkede alt, så alle andre ingen chancer havde. Nu kan vi andre, der ikke ønsker at byde mere end fem cent, komme til, siger han.

Lover guld og grønne skove

Konceptet i Henrik Bruhns kursus er, at man køber og opretter de annoncer, der kommer frem i højre side af skærmen ved søgninger på Google.

Annoncerne leder så hen til produkter - eksempelvis flybilletter - hvor man får en kommissionsindtægt på helt op mod hundrede kroner.

Hvis den besøgende ikke vælger at købe billetten, står man dog stadig med udgiften til Google, og det er et regnestykke, det kan være svært at få til at gå op.

- Når man kigger på det i dag, så har den strategi lidt alvorlig last. De mest interessante områder er også de mest lukrative, og så er der altså kun plads til én annonce, siger Mikkel Svendsen fra firmaet Redzone Global, der specialiserer sig i søgemaskineoptimering.

De dygtige overlever

Han bakker dermed op om Rasmus Sørensen fra søgefirmaet Notabene, der i går forudså sværere tider for Henrik Bruhns koncept.

- Dem, der er dygtigst, vil fortsat kunne tjene penge, men det bliver sværere, siger Mikkel Svendsen.

Selv ser han meget positivt på Googles nye regler, fordi annoncer for enkelte firmaer ikke kommer til at oversvømme Google.

- Det gør, at folk bliver ved med at acceptere Adwords-annoncer i deres søgeresultater, og så har vi som annoncører bevaret et fornuftigt medie, mener Mikkel Svendsen.

Ekspert-kritikken får dog ikke Henrik Bruhn til at ryste på hænderne. Han mener, at hans koncept med meget specifikke søgeord går en lysere fremtid i møde.

Han oplyser, at han i Danmark har solgt i alt 500 kurser for 1.000 kroner stykket, og at halvdelen er kommet retur.

Salget er nu stoppet, og Henrik Bruhn arbejder på en amerikansk udgave, som han håber vil indbringe ham store summer på det amerikanske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere