Nytår sendte danske mobilnet i knæ

De danske mobilnet blev presset til det yderste, da danskerne nytårsnat skulle ønske godt nytår via mobiltelefonen. Primært i de store byer tog det lige efter midnat lang tid for SMS-beskeder at finde vej gennem nettet, da millionvis af beskeder røg afsted.

Mobiltelefonen var næsten lige så populær som nytårsraketten, da 2005 natten mellem fredag og lørdag blev skudt ind.

Alene hos Telia og TDC blev der sendt mere end 22 millioner SMS-beskeder i løbet af et enkelt døgn, og det var med til presse mobilnettene helt derud, hvor der opstår flaskehalse og forsinkelser.

- Trafikmængden er så stor, at nettet ikke er dimensioneret til at tage trafikken mellem klokken nul og et nytårsnat. Det er klart, at med de meget store trafikmængder, så er der kunder, der ikke kan komme igennem første gang, siger Henning Dickow, vicedirektør for TDC Mobil.

SMS en time undervejs

Ifølge ham har TDC's mobilnet i Danmark en kapacitet på 26.000 erlang, hvilket svarer til nogenlunde 26.000 samtidige samtaler.

I perioden efter midnat var TDC helt oppe på 33.000 samtidige samtaler.

Tætbefolkede steder kunne det give trafikpropper, der i fagsproget kaldes for spær. Det betød blandt andet, at der for SMS-beskeder kunne gå op til en time, før de fandt vej gennem nettet.

- Hvis en SMS ikke afleveres i første omgang, så prøver man igen senere, og det gør man efter et givent mønster. Hvis man ikke fik dem afleveret 12.01, så prøver man først igen et kvarter eller en halv time senere, og netop nytårsnat har vi gjort den periode længere, fortæller Henning Dickow.

Han mener dog, at problemet har været mindre end tidligere. Samme melding kommer fra Telia.

- Der har været en overbelastning af nogle af vores basisstationer nytårsaften, og det har primært været i de store byer. Men vi har været i gang med at udbygge nettet i forbindelse med, at vi har købt Orange, så problemet har været mindre end de tidligere år, siger Robert Neimanas, kommunikationschef for Telia.

Mere end 22 millioner beskeder

I alt sendte Telias kunder 1. januar 12,3 millioner SMS-beskeder, mens TDC's kunder fra kl. 10 den 31. december til kl. 10 den 1. januar sendte omkring 10 millioner SMS'er.

For TDC er det rekord, da selskabets kunder året før sendt otte millioner SMS'er og på en gennemsnitlig dag nøjes med omkring seks millioner SMS'er.

TDC har en række containere, mobilmaster på hjul, som bruges, når et stort antal mennesker er samlet til festivaler, men de gør ikke så meget nytte nytårsaften.

Den eneste mulighed er derfor at bruge såkaldt half-rate, hvor hver enkelt samtale optager mindre plads i netværket.

- Der er en række steder, hvor vi fra mobiltelefonen og hen til masten bruger half-rate, hvilket populært sagt betyder, at man kan gennemføre en samtale med den halve plads og dårligere kvalitet, siger Henning Dickow.

TDC brugte half-rate enkelte steder som eksempelvis Rådhuspladsen, hvor kapaciteten typisk presses til det yderste og en smule længere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere