TDC i norsk samarbejde med elselskaber

Mens Henning Dyremose i Danmark raser mod elselskabernes milliardsatsning på bredbånd, går TDC Kabel TV selv ind på markedet i Norge. Her skal et samarbejde med norske BKK Bredbånd etablere et reelt modspil til det tidligere telemonopol Telenor.

Et nyt samarbejde mellem TDC Kabel TV og norske NKK Bredbånd skal i Norge skabe en værdig konkurrent til det tidligere telemonopol Telenor og selskabet Canal Digital.

BKK Bredbånd er et forholdsvist nyt firma, som tilbyder bredbånd, IP-telefoni og kabel-tv til kommuner, erhvervskunder og boligforeninger.

Selskabet er sammen med seks norske elselskaber med i samarbejdet Bredbåndsalliancen, og BKK Bredbånd leverer således sine tjenester på de fiberkabler, som elselskaberne bruger store penge på at lægge ud.

En strategi, som i Danmark har fået TDC's koncernchef Henning Dyremose til at rase over, at elselskaberne spilder penge på at bygge en infrastruktur, som TDC allerede kan levere.

I Norge skal TDC Kabel TV dog hjælpe BKK Bredbånd med at udbygge sit tv-produkt, mens de to selskaber samtidig kan samarbejde om at udvikle digitale tjenester.

- BKK Bredbånd har en fiber ud til hver enkelt husstand, og derfra laver de signalet om til analogsignal. Det vil sige, at de gør det på en måde, der ligner det, vi gør i Danmark, utroligt meget, siger produktchef Lars Techen Nielsen fra TDC Kabel TV.

Det er første gang, at TDC Kabel TV er gået uden for Danmarks grænser, og for selskabet er det en interessant mulighed for at prøve kræfter af med andre markeder.

- Det er absolut første gang, og der er ingen tvivl om, at vi finder det norske marked interessant, siger Lars Techen Nielsen.

Markedet er blevet endnu mere interessant, efter at TDC overtog Song Networks, som har en fiber-infrastruktur i store dele af Norge.

I første omgang skal TDC Kabel TV hjælpe det norske selskab med at indgå aftaler med forskellige tv- og radiokanaler, men senere har de planer om at udvikle IP-baserede tjenester som video-on-demand, som TDC vil tilbyde i Danmark fra næste år.

- Derudover ligger det i kortene, at vi sammen kan lave noget stordrift. De har ikke endnu en digital platform som vores Selector, og hvis de vil levere etniske tv-kanaler, kan de lige så godt levere de samme, som vi har, siger Lars Techen Nielsen.

BKK Bredbånd har i dag 20.000 kunder i Bergen, som modtager tv-signaler og bredbånd via elselskabernes fibernetværk. Selskabet har 65 ansatte og forventer i 2004 en omsætning på 160 millioner kroner og et driftsoverskud på 40 millioner kroner.

BKK Bredbånd ejes af BKK, der med 1.000 ansatte er Norges næststørste energiselskab og blandt andet har 29 kraftværker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere