Sander: Open source er konkurrencedygtigt

En række pilotforsøg i det offentlige viser, at open source kan konkurrere på lige fod med lukkede produkter som Microsoft Office. Til gengæld er der kun småpenge til forskel, selvom licensen til open source-softwaren kan anskaffes gratis.

Det er en realistisk mulighed for de offentlige myndigheder at benytte open source-software til kontorbrug. Det er hovedkonklusionen efter fem danske pilotforsøg i myndigheder og institutioner.

Videnskabsministeriet har evalueret pilotforsøgene, hvor responsen fra brugerne og it-afdelingerne var, at open source-produkterne er brugervenlige og lige så egnet til opgaverne som Microsoft Office.

- Evalueringsrapporten peger på, at open source på kontorområdet er et konkurrencedygtigt alternativ til de produkter, man betaler licens for, siger videnskabsminister Helge Sander ifølge en pressemeddelelse.

Rapporten bliver nu sendt ud til en bred høringsrunde, hvorefter Videnskabsministeriet vil vurdere, om det er nødvendigt at justere den danske softwarestrategi. Den strategi fremlagde regeringen i juni 2003.

Lille licensbesparelse

Pilotforsøgene afprøvede open source-kontorpakken Openoffice i Psykiatrien i Århus Amt, på Aalborg Handelsskole, Forbrugerstyrelsen og i Næstved Kommune. Samtidig blev Microsofts Office-kontorpakke evalueret hos Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet.

Rapporten konkluderer, at der generelt kun er små besparelser at hente på at vælge Openoffice frem for Microsoft Office, når man ser på den samlede driftsomkostning for en kontor-pc.

I forsøgene fandt Videnskabsministeriet en besparelse på tre til fire procent ud af de samlede driftsomkostninger, som kunne hentes hjem i kraft af den gratis licens.

Derfor anbefaler rapporten naturligt nok, at den enkelte myndighed opstiller et konkret scenario for, hvordan softwaren skal bruges, og derudfra vælger det mest passende system.

I den offentlige softwarestrategi har regeringen valgt at udstikke retningslinjer, som sikrer konkurrence, kvalitet og sammenhæng. Open source er ud over en støtte til åbne standarder ikke en decideret del af strategien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere