Torsdagens aviser om it

Mobilsælgere taler om teknik i stedet for priser. TDC Totalløsninger skal skære 500 jobs. Kinesere kopierede dansk Microsoft-dvd. Flere stridigheder om domænenavne. Revisionsfirma fik hemmelig afgørelse i TDC-sag.

Mobilsælgere taler om teknik i stedet for priser

En rundtur til butikker fra TDC, Sonofon og Orange viser, at mobilsælgere hellere taler om teknikken i mobiltelefoner end abonnement og priser. "Du kan lige så godt lade være at forstå det," lød det fra en sælger i en Sonofon-butik i København. Forbrugerrådet finder det beklageligt, mens IT- og Telestyrelsen advarer forbrugerne mod at lade sig lokke alt for let af tilbud om mobiltelefoner til en krone. Forbrugerombudsmanden og telebranchen forhandler om nye retningslinjer for markedsføring, som ventes klar inden nytår. (Politiken)

TDC Totalløsninger skal skære 500 jobs

Der vil blive 500 færre ansatte i TDC's fastnetforretning, TDC Totalløsninger, i 2005, oplyser direktør Kim Frimer. Han forventer, at de fleste jobs kan skæres ved naturlig afgang. "Jeg håber, men jeg kan ikke garantere det," siger han. Kim Frimer overtog chefposten i TDC Totalløsninger i sommer, efter Lars Torpe Christoffersen overraskende forlod selskabet. Kim Frimer mener, at væksten skal komme fra udlandet, og TDC er derfor på udkig efter nye opkøb. "Det er meget svært at skabe vækst i Danmark på fastnettet, så derfor ser vi meget seriøst på yderligere opkøb af forretninger som Song Networks i udlandet," siger Kim Frimer. TDC overvejer samtidig at udvide satsningen i Norden fra kun at gå efter erhvervsmarkedet til også at tilbyde bredbånd til nordiske privatkunder. (Berlingske Tidende, Børsen)

Kinesere kopierede dansk Microsoft-dvd

En kinesisk underleverandør løb både med ideen og ordren til Microsoft, da den danske metalemballage-virksomhed Glud og Marstrand outsourcede dele af produktionen af et dvd-omslag til Kina. Glud og Marstrands udviklingsdirektør opfordrer andre virksomheder til at tænke sig om, men føler sig sikker på, at selskabet nok skal vinde den sag om intellektuel ophavsret, som det nu har anlagt mod den kinesiske underleverandør. "De ødelægger fuldstændig markedet for os, da de kopierer vores design og ide. Det koster os vel mellem 10 og 20 millioner kroner," siger Torsten Brix. Det omtalte dvd-omslag var et metalomslag til en specialudgave af Microsofts storsælgende Xbox-spil Halo 2, og Torsten Brix er heller ikke helt tilfreds med den måde, Microsoft har forvaltet sagen på. (Børsen)

Flere stridigheder om domænenavne

En optælling viser, at antallet af sager indberettet til Klagenævnet for Domænenavne stiger støt, selvom nævnet siden etableringen i 2000 efterhånden har fået etableret en nævnspraksis. I år har Klagenævnet for Domænenavne indtil videre afsagt 139 afgørelser, hvilket er det højeste nogensinde. Nævnet afgjorde 36 sager i 2001, 52 sager i 2002 og 117 sager i 2003. "Når der ikke er en særlig risiko for registranter, og de eksempelvis ikke kan blive pålagt en erstatning, er der ikke noget incitament til at undlade at registrere et domænenavn, selv om man ikke har adkomst til det," siger advokat og juridisk konsulent Kasper Heine, der leder klagenævnets sekretariat. (Erhvervsbladet)

Revisionsfirma fik hemmelig afgørelse i TDC-sag

Revisionsfirmaet Pricewaterhousecoopers havde en hemmelig afgørelse fra Ligningsrådet, da selskabet i 2000 og 2001 rådgav TDC og en jysk milliardkoncern om, hvordan et hul kunne udnyttes i de danske sambeskatningsregler. Firmaet hentede afgørende viden hos en tidligere ansat hos Told & Skat, der var med til det møde i Ligningsrådet i juni 1999, da rådet trak gulvtæppet væk under en bestemt paragraf i Ligningsloven, §5H. Paragraffen skulle beskytte statskassen mod, at reglerne om sambeskatning blev misbrugt til at trække udenlandske underskud fra i skatten. TDC udnyttede den viden til at trække store beløb fra i det tyske datterselskab Talkline. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere