Milliontab til Randers' it-flagskib

It-koncernen Proholding i Randers måtte i det seneste regnskabsår tage et tab i flere af sine datterselskaber. Eneste lyspunkt er selskabet Proløn, der både finansierer koncernen og hastigt er på vej mod at blive det største forretningsområde.

Der var flere minusser end plusser i Randers-koncernen Proholdings mange it-selskaber i det seneste regnskabsår, hvor det blev til et samlet minus på 2,5 millioner kroner.

Koncernen har datterselskaberne Proinfo, Proløn, Proservices og TPC Systemer, som alle beskæftiger sig med it.

De fleste af de i alt 55 medarbejdere sidder i selskabet Proinfo, som leverer blandt andet mainframe-kapacitet og Microsofts forretningsløsninger.

Kunderne er primært virksomheder i Randers, hvor hovedparten af omsætningen kommer fra.

Det selskab måtte sidste år tage det største tab i koncernen, da det blev til et minus på 2,3 millioner kroner.

Små firmaer svære at lokke

Koncerndirektør Gert Davidsen begrunder tabet med, at selskabet har brugt mange penge på at udvikle en Axapta-løsning til nettet, som kunderne har været langsomme med at tage til sig.

- Det går langsomt med at få kunder på, og det har noget at gøre med de brancher, som vi har valgt. Det er en træg overgang, fordi vi henvender os til små virksomheder, siger han.

Proinfo A/SÅrsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Bruttofortjeneste11,813,3
Resultat af primær drift (EBIT)-2,1-0,1
Resultat før skat -2,3-0,4
Resultat-2,3-0,1
Egenkapital0,93,2
Antal ansatte3435
Blandt de brancher, Proinfo har satset på, er bagere og slagtere, og de har ikke altid brug for den produktionsstyring og kalkulation, som Proinfo tilbyder.

Normalt satser Proinfo nemlig på Randers' store virksomheder.

Fremgang for lønafregning

Langt bedre går det for selskabet Proløn, som har 4.000 virksomheder over hele landet som kunder til sine aflønnings-løsninger.

Proløns 18 ansatte sendte i det seneste regnskabsår, som sluttede med udgangen af juni, knap 1,5 millioner kroner til moderselskabet, og Proløn vokser med 35 procent om året.

- Vi ser lyst på tingene. Der har været kæmpestore investeringer, som vi er ved at være ovre. Vi har meget stor tiltro til Proløn, men det er ikke grund til, at de andre skal sidde og slappe af, siger Gert Davidsen.

Satser på musikstøtte

En anden tung investering har Proholding delvist skilt sig af med.

Randers-koncernen har udviklet det koncept, Københavns Kommunes Biblioteker har brugt til at udlåne musik over nettet, og de aktiviteter er nu lagt over i selskabet Safepro Solutions.

Det nye selskab ejer Proholding 30 procent af, mens eksterne investorer har indskudt en million kroner.

Målet er at få del i den pulje på to millioner kroner, som Kulturministeriet ifølge Gert Davidsen inden jul uddeler til fremme af digital musik.

Proholding regner næste år med fremgang i alle datterselskaberne, så det bliver til et plus på bundlinjen hvert sted.

Eneste undtagelse er det lille Navision-hus TCP Systemer i Viborg, der forventer et rundt nul på grund af en af satsning på nye produkter til håndterminaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere