Microsoft lukker kritisk ormehul i Explorer

En ekstraordinær opdatering fra Microsoft lukker et kritisk sikkerhedshul, som i november er blevet udnyttet af flere ondsindede programmer. Ormen Bofra blev i sidste uge spredt via hackede bannerannoncer takket være sikkerhedshullet.

Microsoft har udsendt en ekstraordinær rettelse til Internet Explorer, som lukker et sikkerhedshul i browseren, der blandt andet er blevet udnyttet af ormene Mydoom og Bofra.

Fejlrettelsen kommer en uge forud for Microsofts planlagte sikkerhedsopdatering for november, og det skyldes netop, at sikkerhedshullet bliver misbrugt.

- Vi har frigivet den nu som svar reaktion på de angreb, vi har set mod vores kunder, siger Stephen Toulouse, sikkerhedschef for Microsoft i USA, til IDG News Service.

Både Microsoft og flere sikkerhedsfirmaer betegner sikkerhedsopdateringen som kritisk. Opdateringen gælder flere versioner af Windows, om end Windows XP-brugere i forvejen skulle være beskyttet, hvis de har installeret Service Pack 2.

Buffer-overløb

Sårbarheden er et buffer-overløb i Internet Explorers håndtering af visse HTML-elementer, helt præcist Frame og Iframe.

Netop Iframe har tidligere været med til at give sårbarheder, men ifølge teknisk direktør Thomas Kristensen fra det danske sikkerhedsfirma Secunia har det drejet sig om omgåelse af zone-begrænsningerne i Explorer og ikke buffer-overløb.

Han hilser det velkomment, at Microsoft har lukket sikkerhedshullet med en ekstraordinær opdatering, men han har stadig flere rettelser til Internet Explorer-sårbarheder på sin ønskeliste.

- Jeg er da meget ked af, at de ikke har lukket den drag-and-drop-sårbarhed, der findes. Jeg har ikke set konkrete eksempler på, at det bliver misbrugt, men der findes exploits, og det er oplagt at udnytte for de sider, der spreder spyware, siger Thomas Kristensen.

Spredt via bannerreklamer

Det sikkerhedshul, som Microsoft lukker med den ekstraordinære opdatering, er senest blevet udnyttet af ormen Bofra.

Den spredte sig mest spektakulært ved hjælp af bannerreklamerne på websites, som brugerne normalt må forventes at have tillid til. Ved hjælp af et hackerangreb mod en tysk leverandør af bannerreklamer havnede den ondsindede kode derfor hos blandt andet den engelske it-nyhedstjeneste The Register.

Det betød, at nyhedstjenesten måtte advare de tusindvis af Internet Explorer-brugere, som havde besøgt tjenesten mens den ondsindede kode blev spredt via bannerne.

Relevant link

Microsoft Sikkerhedsbulletin MS04-040




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere