Hurtig 0,13 mikron Pentium III klar

De første Intel-processorer produceret med 0,13 mikron teknologi er samtidig de sidste i rækken af Pentium III-processorer. Tualatin bliver sidste krampetrækning i Intels P6-serie. Det er små servere, der først får glæde af de nye processorer.

Servere

En ny serie Pentium III-processorer, der indtil nu har gået under kodenavnet Tualatin, har i al fredsommelighed set dagens lys. Processorerne kommer i forskellige versioner til servere, bærbare pc'er og stationære pc'er.

Hvor de nuværende Pentium III-processorer med tilnavnet Coppermine produceres med 0,18 mikron teknologi, er Tualatin fremstillet med 0,13 mikron produktionsteknologi, og det betyder højere hastigheder ved lavere strømforbrug.

Tualatin kommer med clockfrekvenser på op til 1,2 GHz, og L2-cachen er 256 eller 512 kilobyte. Intel har for nylig lanceret Pentium III Coppermine med en clockfrekvens på 1,1 GHz, men den har kun 256 kilobyte L2-cache. I Tualatin er der en forbedret adgang til cachen, men ellers er der ikke den store forskel i processorernes arkitektur.

Netop det lavere strømforbrug gør den nye Pentium III særlig interessant i forhold til bærbare pc'er, men det er små servere, der først har fået glæde af processoren. Den server-version, der netop er lanceret, har en clockfrekvens på 1,13 GHz og 512 kilobyte L2-cache, og den understøtter symmetrisk multiprocessering, så to processorer kan arbejde sammen.

Server-versionen vil blive benyttet i almindelige stand-alone servere og i de små pizzabox-servere, men på sigt skal den ikke mindst anvendes på såkaldte server-blades, hvor hele servere er placeret på et enkelt printkort, der er lige til at benytte i et server-rack sammen med mange andre små servere. Denne form for opsætning gør det nemt at opgradere efter behov, og forbruget af plads og strøm er mindre end tilfældet er for traditionelle servere.

Bærbare

Senere på sommeren, nærmere bestemt den 30. juli, lanceres Tualatin til bærbare pc'er. Disse processorer har Intel demonstreret så langt tilbage som i februar. På grund af højere clockfrekvenser, nemlig op til 1,13 GHz, en busfrekvens på 133 MHz frem for 100 MHz og ikke mindst den større L2-cache på 512 kilobyte, vil Tualatin være noget hurtigere end de eksisterende mobile Pentium III-processorer, og batterilevetiden vil samtidig forøges.

Det forventes, at Intel vil introducere en forbedret SpeedStep-teknologi til Tualatin, altså en mere avanceret strømstyring end den nuværende SpeedStep. De mobile Tualatin vil blive understøttet af nye chipsæt fra Intel selv samt fra VIA og ALi.

Den mobile Tualatin skal først og fremmest konkurrere med AMD's Athlon 4, der for tiden fås med clockfrekvenser på op til 1 GHz. AMD vil utvivlsomt skrue op for frekvensen, når Tualatin lanceres til bærbare pc'er, og man kan forvente en priskrig ikke ulig den, man har set for processorer til stationære pc'er.

Stationære

Hvis nogen kunne finde på at investere i en afgående generation af processorer til den stationære pc, bliver dette også muligt. Den 6. august lader til at blive datoen, hvor Tualatin med clockfrekvenser på op til 1,2 GHz lanceres til stationære pc'er. Sandsynligvis vil disse processorer ikke kunne bruges i dual-systemer, og de vil kun have 256 kilobyte L2-cache, så de ikke bliver for store konkurrenter til Pentium 4.

Selvom Tualatin-processorerne ligner de nuværende Pentium III til forveksling og også bruger samme sokkel, kræver Tualatin nye bundkort med et nyt chipsæt. En version af Intels 815-chipsæt, nemlig 815EP B-Step, er det første chipsæt til desktop-versionen af Tualatin, men VIA Apollo Pro 133T og 266T samt SiS633T og SiS635T dukker også op i forbindelse med den officielle lancering. Adskillige bundkort-producenter har allerede fremvist bundkort til Tualatin. Bundkortene er bagud-kompatible, så de understøtter de nuværende Pentium III og Celeron processorer.

Tualatin bliver den sidste udgave af Pentium III, der i hvert fald i desktop-segmentet udgår af Intels sortiment i løbet af første halvdel af næste år. Intel satser hårdt på Pentium 4, der også vil blive fremstillet med 0,13 mikron teknologi i slutningen af året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere