Første Windows-virus til AMD64 fundet

Sikkerhedsfirmaet Symantec har fundet den første virus, som specifikt rammer AMD's 64 bit-processorer. Virussen inficerer programfiler på Windows 64 bit, men kan ikke sprede sig til andre platforme og fungerer heller ikke på Intels 64 bit-processorer. Virussen er stort set identisk med en virus, som i maj blev opdaget til netop Intels 64 bit-platform.

Nye platforme og ny teknologi er ingen hindring for virusprogrammørerne. Nu slutter AMD's 64 bit-platform sig til rækken af systemer, hvor ondsindet er begyndt at dukke op.

Antivirusfirmaet Symantec oplyser, at det har fundet den første virus, som er skrevet specifikt til AMD64-platformen, som omfatter Opteron og Athlon 64 processorerne.

Der er tale om et såkaldt "proof-of-concept", altså et fungerende eksempel, der som regel kun bliver spredt som kode i lukkede kredse.

- Det er bare for at vise, at det er ligegyldigt, hvilken platform der bliver brugt, siger sikkerhedskonsulent Ken Willén fra Symantec i Danmark.

Virussen er døbt Shruggle og er stort set identisk med en anden 64 bit-virus, Rugrat, som blev opdaget i maj måned i år.

Begge virusser inficerer 64 bit-versionen af Windows, men Rugrat fungerer kun på Intels IA64-processorer (Itanium), mens Shruggle kun fungerer på ærkerivalen AMD's AMD64-processorer (Opteron, Athlon 64).

Shruggle er skrevet i assemblerkode ligesom Rugrat og kan derfor ikke umiddelbart afvikles på andre processorarkitekturer.

- Den er skrevet i maskinkode. Derfor er den processorafhængig. Men det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser versioner, som kan køre på begge platforme, siger Ken Willén.

Shruggle er en ægte virus. Det betyder, at den hægter sig på andre programfiler og bliver eksekveret sammen med dem.

Virussen gør ingen skade ud over at indlejre kopier af sig selv i 64 bit-programfilerne på systemet.

Relevant link

Symantec om Shruggle




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere