Smarte parkeringspladser uden opsyn, skraldespande der signalerer om tømning og grønt lys for cyklister.
Den slags tiltag skyller over europæiske storbyer som Barcelona, Berlin og Amsterdam, der alle i disse år kæmper om at blive den smarteste smart city ved hjælp af sensorer, netværksløsninger og dataindsamlinger i helt stor stil.
Inden længe melder København sig for alvor ind i den strid.
Det sker, når Danmarks hovedstad fra begyndelsen af juni etablerer et levende laboratorium omkring byens rådhus, der strækker sig fra rådhuset ned til havneområdet over H. C. Andersens Boulevard og videre ud til Vester Voldgade.
I dette levende laboratorium på størrelse med en god håndfuld fodboldbaner kan it-leverandørerne afprøve deres smarte sensorløsninger.
Borgerne kan med egne øjne og fingre få en god smagsprøve på fremtiden. Og så kan Københavns Kommune blive klogere på, hvad der virker mest optimalt i den smarte by.
"Vi tager initiativer til at blive en smart city for at skabe bedre livskvalitet for københavnerne," forklarer Winn Nielsen, chef for Bydata i Københavns Kommune, til Computerworld.
Her er de konkrete it-løsninger
Han nævner, at der i dette såkaldte street lab kommer en række konkrete løsninger, som byens teknik- og miljøforvaltning står for.
I gadelaboratoriet vil der blandt andet blive testet diverse sensorbaserede løsninger i skraldespande og på parkeringspladser samt måling af støj- og luftforurening.
"Allerede nu har vi efterspørgsel efter intelligente p-pladser, og der er afsat budgetmidler fra budget 2016 til at lave sensorløsninger i Indre By og på Østerbro," fortæller Winn Nielsen.
Intelligente sensorløsninger som p-pladser og affaldstømning kan du læse mere om her: Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide
Udover det kommende street lab, vil københavnerne også kunne se frem til smarte, intelligente trafikstyringssystem til sikring af grønt lys for cyklister, busser og lastbiler, som går i luften i hele hovedstaden senere i 2016.
Den løsning kan du læse mere om her: Derfor holder du i kø: Trafiklys styres af 35 år gamle computere
Hertil kommer, at København barsler med, at byens gadelys også skal styres, når der eksempelvis ikke er folk på vejen.
Smarte byer med overvågning
Københavns Kommune arbejder internationalt sammen med byer som Helsinki og Antwerpen i sit street lab-projekt.
Derudover har danske byer som Albertslund, Frederikssund og København et konkret samarbejde med it- og netværksgiganten Cisco om at afprøve smart by-teknologi.
"Københavnerne kan se frem til, at vi bygger løsninger til dem og byen, og der skal vi have it-leverandørerne bragt i spil og løbende udfordret dem med vores ønsker," forklarer han.
Udover de borgerrettede løsninger indsamler Københavns Kommune også løbende tonsvis af data.
Denne dataindsamling har medført en større politisk diskussion på hovedstadens rådhus om, hvorvidt datahøstningen går ud over privatlivets fred.
Det kan du læse mere om her: "Det er politikerne, der bryder loven og folk som os, der prøver at redde loven"
"Der er stor politisk opmærksomhed på, at den enkelte københavner ikke kan trackes rundt i byen. Derfor har vi nedsat et privacy panel, som skal rådgive os," forklarer Winn Nielsen og fortsætter:
"Ingen har interesse i at overvåge den enkelte borger, men der er en balancegang mellem behovet for at kunne finde mønstre i detaljerede data og hensynet til privatlivets fred, som gør, at data aggregeres, og dermed mister man information som kan være interessant," siger han.
Et eksempel herpå er parkeringssensorer, som blot skal registrere, at der holder en bil på en given parkeringsplads - mens sensoren altså ikke skal begynde at registrere nummerplade eller anden persondata.
Big data i kulissen
Winn Nielsen peger desuden på, at dataformaterne skal være så åbne, standardiserede og transparente som muligt, så der kan skiftes mellem it-leverandører og løsninger, uden man mister tidligere indsamlede data.
"Det svære er jo ikke at indsamle data, men at indsamle data på en smart måde, så de kan genbruges i nye løsninger og stilles til rådighed eksempelvis som åbne data for borgere og virksomheder," siger Winn Nielsen.
Læs også: Undgå propper: Sådan styres trafikken intelligent i Aalborg
Han peger dermed frem mod, at Københavns Kommune skal have etableret et stort big data-projekt bag smart city- løsningerne.
"Vi skal stille de rigtige spørgsmål for at kunne bruge big data til noget. igennem de sidste 30 år har vi lært at tænke digitalt, og er blevet meget mere opmærksomme på for eksempel standarder, formater og udbudspraksis. I dag er vi et andet sted, hvor vi bedre kan sikre en fælles retning og gå helt anderledes i dialog med markedet," runder Winn Nielsen af.
Læs også:
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data
Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: "Folk kan bare ringe"