Nomineret til Årets CIO 2016: Jeg venter foran en dobbeltdør med tykke glasruder, som har til hensigt at sluse mig ind i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København på en sikker måde.
Jeg går gennem den første dør, som lukker bag mig og venter på, at en kode trykkes ind, så den næste dør kan åbne sig og give adgang til kontorer og redaktioner.
En sikkerhedsforanstaltning, der er blevet en del af hverdagen som en konsekvens af en række karikaturtegninger, der blev offentliggjort i Jyllands-Posten den 30. september 2005, som illustrationer til en artikel om selvcensur og ytringsfrihed - i folkemunde kaldet Muhammed-tegningerne.
Har I mange andre sikkerhedsfunktioner i huset?
"Vi har en del," svarer it-direktør i JP/Politikens Hus, Per Palmkvist Knudsen.
Som eksempelvis?
"Adgangssluserne er et synligt eksempel. Desuden har vi gjort en del tiltag, der ikke er synlige, og det er meningen, at det fortsætter sådan. Men en uvelkommen person i vores hus vil opleve, at vi har tænkt over sikkerheden," siger han uden at røbe for meget.
Ud over sikkerhedsforanstaltningerne har også digitaliseringen bidt sig fast som en helt konstant del af at producere nyheder og historier. Online-aviserne, der arbejder bag husmuren, er eksempelvis i kontakt med over en million forskellige browsere hver eneste dag.
Alt er it
Den trykte presse er ramt af digitaliseringens tunge hammer, og derfor bliver alt, der handler om it, været været vendt og drejet i den it-afdeling, som Per Palmkvist Knudsens er chef for.
"Hvis it-afdelingen ikke gør sit arbejde ordentligt, så kan resten af huset godt gå hjem. Der er ikke noget, der fungerer uden it. Alt er digitalt selv det, der er trykt. Det forhold præger naturligvis min hverdag rigtig meget," fortæller kandidaten til Årets CIO 2016.
JP/Politikens Hus har valgt at organisere sig som en føderal it-afdeling, hvilket betyder, at it-afdelingen har ansvar for alt, der omhandler drift, vedligeholdelse og service, mens udviklingsarbejdet er spredt ud på flere decentrale enheder.
"Der er udviklere i min afdeling men også lokale udviklere på Politiken, Jyllands-Posten og Ekstrabladet, som refererer til redaktionerne eller forretningsenhederne. Den model har vi anvendt i en del år, og det virker rigtig godt," forklarer han.
Mantraet er, at de enkelte blade skal kunne udvikle sig selv og opdyrke forretningsområder.
Ville det ikke være mere effektivt og overskueligt, hvis det var én enhed, der udviklede?
"Teknisk set måske. Men vi vil gerne have innovationen der, hvor vi søger efter den forretningsmodel, som bladverdenen skal leve af. Der er ikke nødvendigvis ét rigtigt svar på den udfordring, og derfor giver det god mening med flere afdelinger."
"I en innovationsfase er det ikke det rationelle, vi er på jagt efter, men selve udviklingen og de nye ideer, der er formålet."
Det er ok at fejle
Den tankegang har også betydet, at bladhuset har eksperimenteret med forskellige betalingsmodeller på hver af de tre medier.
"Det er resultatet af, at vi har en decentral teknologisk kompetence," forklarer han.
Men bliver de samme ting ikke opfundet flere gange?
"Jo, det kommer til at ske, men det var med i overvejelserne, da vi besluttede den føderale it-afdeling. Naturligvis vi har et udvalg, der koordinerer tingene på tværs, men der er meget plads i de enkelte udviklingsafdelinger."
Den tætte integration mellem forretning og it samt den udvikler-metode, I har valgt, betyder, at der eksperimenteres meget med it. Hvad betyder det for dig?
"Det væsentligste motto er lydhørhed. Når verdenen ændrer sig hele tiden, er man nødt til at lytte til hinanden. Det man vidste om it for bare to år siden, er ikke nødvendigvis rigtigt i dag. Her skal man lytte for at forstå."
2.000 systemændringer om året
Hvad betyder den dynamik i praksis?
"Helt konkret har vi over 2.000 ændringer i vores it-systemer om året."
"Mange ville måske løbe skrigende bort, men det er bare en del af den måde, som vi er nødt til at arbejde på. Vi skal prøve os frem hele tiden."
"Vi konkurrerer med helt store virksomheder som Google og Facebook men også med et hav af små og nye typer firmaer, der kan bevæge sig hurtigt i vores marked. Vi skal lære af vores fejl og hele tiden komme med noget nyt."
Er det sjovt eller stressende?
"Det er mega-sjovt. Folk er i dette hus, fordi de brænder for at fremme demokrati, kultur og kunst. Det giver selvfølgelig masser af debat, men på den konstruktive måde," fortæller Per Palmkvist Knudsen.
It-afdelingen bliver ofte betegnet som konservativ, men den går ikke hos jer?
"Du kan helt sikkert finde nogen, der mener det," siger han med et smil på læben og fortsætter:
"Men vi bestræber os på ramme de områder, der er vigtige og så være helt fremme i bussen. Et eksempel er vores rejse ind i cloud computing. Alle it-beslutninger bliver i dag overvejet som cloud-tjenester. Om det bliver cloud eller ej, afgøres ud fra, om vi kan få en fordel ud af skyen."
Ikke kun tekniske overvejelser, men eksempelvis også beskyttelsen af ytringsfriheden kan således være et parameter for en beslutning om cloud eller ikke cloud i bladverdenen.
Hvor mange systemer driver it-afdelingen?
"Vi har over 1.200 servere og nok omkring 200 it-systemer, der servicerer 2.100 ansatte. Så det er ganske mange. Et par hundrede it-systemer kan lyde voldsomt, men faktisk er det en fordel for os. Så kan vi hurtigt udskifte dele af infrastrukturen uden, at det går ud over resten. Havde vi valgt et mastodontsystem, så ville vi være langt mere sårbare. Vi har valgt en Lego-filosofi, hvor en klods hurtigt kan udskiftes."
Du kommer selv fra en it-baggrund, men i dag er du også forretningsmand og mediemand. Har det været en svær rejse?
"Næ. Det sjove er netop at være med, hvor det sker. Jeg tænker jeg ikke så meget over resten. Som it-ansvarlig skal du være, som en handske er til en hånd, ellers har du ikke en chance. Det handler også om ansvar. Vi skal sikre, at de næste generationer bliver oplyst om demokrati og kultur. Det er en vandvittig vigtig udfordring. "
Vil vil have folk, der vil have os
I satser meget på interne it-folk. Hvorfor?
"Man skal forstå rytmen. Hvorfor man ikke piller ved systemerne op til deadline, eller hvorfor det er vigtigt at være først med en nyhed."
"Mange af vores folk har været her i mange år, og det er vigtig med den forståelse, for vi har en meget procesorienteret til gang til tingene. Ligeledes skal vi kunne se bort fra reglerne, når det er nødvendigt."
Det må du forklare?
"Vi er en organisation, der skal kunne handle hurtigt. Afstanden fra beslutning til handling er ultra-kort, fordi vi ofte er i situationer, hvor tingene skal ske uden for et fastlagt skema."
Er det svært at finde folk til denne arbejdsform?
"Der er sket en ændring i jobmarkedet i de senere år, der er kommet mere bevægelighed. Men det er samtidig blevet sværere at finde de rigtige folk. Dem vi gerne vil ansætte, skal have lyst til at arbejde hos os. Så skal vi nok lære dem det faglige."
Er din telefon altid tændt?
"Ja. Det er min telefon, der ringer, hvis der er noget galt. Det er svært at skelne mellem arbejde og fritid, for jeg interesserer mig for de ting, jeg laver. Men sådan skal det være," lyder det fra it-chefen i JP/Politikens Hus.
Computerworlds kåring af "Årets CIO" finder sted ved et arrangement på Sølyst i Klampenborg nord for København 9. juni 2016.
Læs mere om det her.