Artikel top billede

Ny lovgivning på vej: Amerikanerne kan snart kritisere virksomheder sønder og sammen på nettet

Med tråde til en højaktuel dansk sag om ytringsfrihed versus handelsbetingelser kan amerikanske forbrugere formentlig snart skrive kritiske online-anmeldelser. Også selvom online- og offline-butikker vil forsøge at forhindre kritikken.

En dansk dommer mangler endnu at tage stilling til, hvem der har retten på sin side i en højaktuel sag om ytringsfrihed og handelsbetingelser i slaget mellem enkeltmands-virksomheden Din Hvidevare Reparatør og inkassobureauet HornskovVindberg.

Den historie kan du læse mere om her: Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner

For amerikanske dommere bliver det fremover formentlig noget nemmere at træffe afgørelser i lignende sager.

Det skyldes, at en ny amerikansk lov ved navn Consumer Review Fairness Act er på vej om netop retten til at skrive kritiske online-anmeldelser, selvom kommercielle kræfter forsøger at forhindre det.

Lovforslaget fra 2014 er i starten af denne uge godkendt i Kongressen og mangler nu endelig godkendelse og underskrift af USA's præsident Barack Obama, før virksomheder ikke længere kan tvinge forbrugere til tavshed på nettet.

Det skriver Ars Technica

Ingen frygt for juridisk efterspil

Både Demokrater og Republikanere har bakket op om loven, som tidligere på efteråret røg igennem Senatet.

"Denne lovgivning understøtter forbrugerrettigheder og integriteten ved kritisk feedback omkring solgte produkter og service ved at forhindre fortrolighedsaftaler," forklarer republikaneren John Thune, der er formand for Senatets kommercielle udvalg, ifølge Ars technica.

Udsagnet møder opbakning i Demokraternes lejr, hvor senator Brian Schatz fra Hawaii har denne vurdering af den formentlig snart vedtagne lovgivning:

"Anmeldelser om, hvor du skal handle, spise eller skal hen på hjemmesider som Yelp eller TripAdvisor hjælper forbrugerne med at træffe valg om, hvor de skal bruge deres penge. Alle forbrugere har ret til at dele deres ærlige oplevelser og meninger omkring alle forretninger uden at frygte for et juridisk efterspil."

Læs også:
Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner

Forlanger 11.419 kroner efter dårlig Trustpilot-anmeldelse: Vi beskytter os mod afpresning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere