Europa-Parlamentet vedtog 14. april 2016 et direktiv om nye regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder.
Direktivet har været længe undervejs - faktisk siden november 2013, hvor EU-Kommissionen offentliggjorde et forslag til et direktiv med fokus på harmonisering af reglerne.
Læs mere om forslaget, de overordnede bevæggrunde og overvejelser om reglerne her.
Særligt hensynet til små og mellemstore virksomheder har været tungtvejende igennem hele processen.
Udvekslingen af information på tværs af medlemsstaterne er afgørende for udvikling og ekspansioner af virksomhederne.
Derfor må der sikres lige muligheder for disse virksomheder til at beskytte deres mest værdifulde hemmeligheder og retsforfølge misbrug i hele EU.
For medlemmerne af Europa-Parlamentet har dog det været afgørende at sikre, at hverken journalister eller "whistleblowers" bliver påvirket negativt og forhindret i for eksempel at afdække erhvervsskandaler.
Det kan du læse mere om her.
Direktivet påvirker derfor ikke ytrings- og informationsfriheden, som er afspejlet i artikel 11 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
Erstatning for tyveri
De nye regler skal medvirke til at sikre virksomhedernes muligheder for godtgørelse i tilfælde af tyveri eller misbrug af forretningshemmeligheder, hvis oplysningerne er opnået på ulovlig vis.
Direktivets overordnede formål er derfor at sikre en harmonisering af selve definitionen på, hvad der kendetegner en forretningshemmelighed.
Tidligere har netop den manglende fælles forståelse for begrebet medvirket til uens håndtering af problemerne i de forskellige EU-lande.
Der har således ikke været overensstemmelse, hvad angår de civilretlige retsmidler i tilfælde af ulovlig tilegnelse, brug eller offentliggørelse af en forretningshemmelighed.
Direktivet indeholder i artikel 2 en definition på en "forretningshemmelighed", som må opfylde følgende kriterier:
- Informationen er hemmelig i den forstand, at den konkrete information og samling af komponenter ikke generelt er kendt og tilgængelig for personer, der normalt arbejder med disse typer af informationer
- Informationen har en kommerciel værdi, netop fordi den holdes hemmelig.
- Informationen har været genstand for rimelige kontrolforanstaltninger fra den retmæssige ejer for at sikre, at informationen er forblevet hemmelig.
Dette svarer i det store hele til den i retspraksis udviklede definition i Danmark jf. Markedsføringslovens § 19.
I forhold til at opnå beskyttelse må der dog skelnes mellem lovlig og ulovlig tilegnelse, brug og offentliggørelse af forretningshemmeligheder.
Direktivet beskytter således alene i de tilfælde, hvor kendskabet til informationen er opnået på ulovlig vis.
Direktivet definerer derfor også, hvad der nærmere skal forstås ved henholdsvis lovlig og ulovlig anvendelse af forretningshemmeligheder.
I tråd med forslagsdirektivet, er der således ikke tale om en objektiv beskyttelse af virksomheders værdifulde information.
Direktivteksten adskiller sig på nogle markante punkter fra det tidligere forslagsdirektiv, hvorunder blandt andet forældelsesfristen nu ikke medfører en undtagelse til de nuværende danske forældelsesregler på tre år, da direktivet indeholder en maksimal frist på seks år.
Desuden er det vidtgående forslag om at begrænse parternes adgang til retsmøder og adgang til fremlagte retsdokumenter fjernet fra den seneste udgave af direktivet.
Dermed resulterer direktivet ikke i afgørende ændringer af de processuelle regler, som er gældende i dansk ret. Retsplejelovens regler omkring retsmøder forbliver derfor formodentlig de samme.
Sanktionsmuligheder
For at sikre effektiv beskyttelse, stiller direktivet krav til medlemsstaterne om sikring af sanktionsmuligheder.
Således er der mulighed for anvendelse af både foreløbige og endelige retsmidler, herunder nedlæggelse af forbud mod uretmæssig anvendelse af forretningshemmeligheder og beslaglæggelse af krænkende produkter.
Desuden er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at kompetente retslige myndigheder kan pålægge krænkende parter at betale skadelidte en passende erstatning.
I vurderingen heraf må der tages hensyn til krænkelsens negative økonomiske konsekvenser, herunder skadelidtes tabte fortjeneste samt uretmæssig opnået fortjeneste af den påståede krænker.
Direktivets krav til sanktionsmuligheder er fortsat i overensstemmelse med retsplejelovens kapital 40 og 57, hvilket formentlig ikke vil betyde væsentlige lovændringer.
Direktivets betydning for Danmark
Direktivet stemmer i overordnede træk overens med den danske retsstilling - især de danske regler om erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19.
De nye regler medfører derfor ikke afgørende ændringer i forhold til dansk lovgivning og fortolkningen heraf.
Direktivet indeholder en indarbejdningsperiode på 24 måneder efter endelig vedtagelse.
Det bliver derfor interessant at følge, hvordan man vælger at implementere direktivets bestemmelser - om der sker en udvidelse af den gældende markedsføringslov, eller om der må vedtages en helt ny lov om beskyttelse af forretningshemmeligheder.
Særligt for dansk ret er markedsføringslovens § 1 om "god markedsføringsskik", som ikke findes i direktivets ordlyd.
Denne generalklausul har i dansk retspraksis haft en helt særlig status og funktion, især som relevant retsgrundlag for beskyttelse mod produktefterligninger.
Da der er tale om et minimumsdirektiv, er det således muligt for hver enkelt medlemsstat at vedtage strengere regler på området.
Det kan du læse mere om her.
Efter Europa Parlamentets godkendelse af direktivet er næste skridt i lovgivningsprocessen Ministerrådets behandling. Da der alene er tale om en formsag, forventes direktivet endelig vedtaget ved Rådets næste møde 17. maj 2016.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.