Artikel top billede

Nu kommer de nye skrappe regler: EU's store persondata-regelsæt officielt vedtaget

EU's store persondataforordning er torsdag officielt blevet vedtaget. Læs her og få det store overblik over, hvordan persondata-lovgivningen vil ramme dig, din virksomhed og alle andre i EU.

Der er skrevet og sagt meget om EU's persondataforordning, som træder i kraft i Danmark og i andre EU-lande fra 2018.

Og torsdag middag er forordningen så efter afstemning blevet endelig godkendt, melder EU's pressetjeneste.

I anledning af den officielle vedtagelse af Persondataforordningen har pressetjenesten udsendt en samlet udtalelse.

Sikrer fundamentale rettigheder

Udtalelsen kommer fra fra EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, vicepræsident Andrup Ansip fra Det Digitale Indre Marked og kommissær for det juridiske, forbrugermæssige og ligestillingsområde, Věra Jourová.

I udtalelsen forklarer de tre EU-topfolk formålet med EU-persondataforordningen på følgende måde:

"De nye regler vil sikre, at fundamentale rettigheder omkring persondatabeskyttelse er garanteret for alle," lyder det.

"Persondata-reguleringen vil derudover stimulere det Digitale Indre Marked ved at sikre tillid til online-services for kunder og juridisk gennemsigtighed for forretninger, som nu har klare og ensrettede regler," lyder det fra EU-topfolkene.

Få det store overblik

I optakten til EU-persondataforordningens vedtagelse, har Computerworld bragt flere historier om, hvordan den vil ramme i Danmark.

Du kan her få det samlede overblik over, hvordan persondataforordningen vil ramme danskerne, danske virksomheder og ikke mindst et hav af advokater.

For det skal ikke være nogen hemmelighed, at de juridiske eksperter kan se frem til fede tider i de kommende to års tid, inden persondataforordningen bliver obligatorisk i Danmark.

Du kan finde overblikket over Computerworlds artikler, klummer og kommentarer om EU-persondataforordningen her: Overblik: Få styr på EU's nye persondata-forordning - her er alt du behøver at vide




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer