Artikel top billede

Overblik: Det får du hos otte film- og video-streamingtjenester

Danskerne vil i stigende grad selv vælge, hvornår de vil se tv - og hvad de vil se. Computerworld har taget et overbliksbillede af, hvad de forskellige streaming-tjenester egentlig tilbyder.

Det kan være en jungle at finde ud af, hvor man skal placere sine hårdt opsparede penge, hvis man vil have sig en streamingtjeneste.

Er det sport, man bare skal have? Amerikanske serier? Er det Paradise Hotel eller andre realityserier, som man ikke kan få nok af, eller er det de sidste nye afsnit af Games of Thrones, som man bare ikke kan leve uden?

Mange af de tjenester, som findes i Danmark, kommer med hver deres fokus. ViaPlay har sine egne programmer sammen med en stor sportspakke, DR er en public service-skatkiste, og Netflix er begyndt at producere sine egne serier som House of Cards - som endda streames i 4K-formatet. 

Vi har taget et overblik over det danske film-streaming-marked, og sat priser, indhold og tilgængelighed op imod hinanden. Vi udnævner ikke den "bedste" tjeneste, da det kommer meget an på, hvilket indhold man har brug for, men knytter et par kommentarer til hver tjeneste.

Dertil har vi heller ikke kigget på brugeroplevelser af de forskellige tjenester, og der er sikkert nogen, som vil sige, at den ene tjeneste har dårligere service, forbindelse eller lignende end de andre. I så fald: Del endelig jeres oplevelser med resten af os i kommentarfeltet. 

De otte streamingtjenester, som er til stede på det danske marked, er:

Netflix
HBO Nordic
YouBio
Nu.tv
DR TV
TV2 Play
Viaplay
WatzMeNow

Der findes en række tjenester, som vi ikke har kigget på, da det vil kræve proxy-servere for at komme uden om geo-lockingen - den geografiske begrænsning. Det er eksempelvis tjenester som Hulu og Amazon Prime.

Priser

Den billigste af tjenesterne er lidt svær at definere. Det kan være DR's DR TV, som er den billigste. Den er gratis, da den går ind under licensen. Men tager man licensen som en direkte betaling af streaming-tjenesten, så koster det godt 205 kroner om måneden, hvilket i princippet gør den til den næstdyreste. Men eftersom vi alle er tvunget til at betale, er det jo underordnet.

Mange af tjenesterne kommer med en eller anden form for grundpris, hvorefter de så kræver mere for yderligere services.

 Pris per månedEkstra betaling for mere indhold
DR TVgratis (licensbetalt) 
nutv99 kroner 
ViaPlay79 kroner229 kroner for sportspakke
Netflix69 kroner 79 kroner for HD + visning på to skærme samtidig / 109 kroner HD/4 skærme
HBO Nordic79 kroner 
TV2 Play59 kroner (kun tv-arkiv)
89 kroner (kun livestreaming
39 kroner hvis kun TV 2 hovedkanalen)
119 kroner for både tv-arkiv og livestreaming
YouBio99 kroner 
WatzMeNow90 kroner (standard-pakke)190 kroner for alle kanaler - dertil mulighed for tilkøb af enkelte kanaler. 

Blandt andet TV 2 Play, som desuden har det billigste tilbud, hvis vi kun kigger på prisen. Helt ned til 39 kroner, hvis du kun vil se livestreaming fra hovedkanalen TV 2. Derefter stiger prisen støt op til 119 kroner, som er prisen for både livestreaming på alle TV 2's kanaler og adgang til tv-arkivet.

Netflix kommer også med et billigt og et dyrere abonnement.  For 69 kroner kan du få SD-kvalitet (ikke HD-kvalitet) og kan kun se på én skærm ad gangen. For 10 kroner ekstra får du HD-streaming og kan se Netflix på to skærme samtidig. 109 kr. er prisen for 4 skærme på samme tid, hvilket nok passer bedst til store familier eller sammenskuds-abonnenter.

Samtidig kommer næsten alle streaming-tjenesterne sammen med en gratis prøveperiode. Kun HBO og nutv har ikke en gratis periode, men HBO har til gengæld en billigere abonnementsaftale, hvis du har Telia som teleselskab. Telmore tilbyder en pakkeløsning til 249 kr. om måneden, hvor HBO og TV 2 Play indgår.

 Gratisperiode
DR TVIngen (licensbetalt)
nutvIngen
ViaPlay1 gratis måned
Netflix1 gratis måned
HBO Nordicingen - men kan opnår rabat sammen med Telia-abonnement
TV 2 Play1 gratis måned
YouBio"Gratis resten af måneden"
WatzMeNow1 gratis måned

YouBio skriver selv, at selskabets service er "gratis resten af måneden".

YouBio tilbyder også, at man kan købe abonnement, hvor man kan se en stor række af film og serier, men tilbyder samtidig, at man kan tilkøbe sig adgang til helt nye udgivelser, hvor man betaler per film, som man så låner i 48 timer.

Smart nok, men måske også lidt forvirrende for nogle brugere. Hvilke film kan jeg se i mit abonnement, og hvilke skal jeg betale ekstra for?

Dyrest er ViaPlay, hvis du tilkøber den store sportspakke, som giver dig Champions League og andre sportsbegivenheder.

Indhold

Selvom alle tjenesterne tilbyder streaming af video-indhold, er der selvfølgelig stor forskel på, hvad de reelt tilbyder.

DR's tjeneste giver alle DR's kanaler i livestreaming sammen med et gigantisk arkiv med statsradiofoniens egne public service-programmer. Det vil sige, at du til hver en tid kan gå ind og se samtlige afsnit af Gintberg på Kanten (Den om Skjern er en af de bedste!).

Der ligger også en række dokumentarprogrammer, som bliver udskiftet fra tid til anden. Mange af Luis Theroux' dybdegående dokumentarer ligger der samt BBC's naturprogrammer.

Der ligger til gengæld aldrig film og "mainstream"-serier, da det ikke er meningen, at DR-tv skal konkurrere med de kommercielle tjenester.

YouBio, Netflix og HBO Nordic minder meget om hinanden. De er alle udbydere af serier og film, hvor HBO kun viser, hvad HBO's gigantiske mediehus selv har produceret. Det er så heller ikke så lidt, da det går fra True Blood over Game of Thrones til Sex and the City.

 Primært indhold
DR TVDanmarks Radios programmer, livestreaming af kanalerne, udenlandske dokumentarer.
nutvLivestreaming af SBS's kanaler: Kanal 4, 5 6'eren, Discovery og TLC + tv-arkiv, men ikke streaming af fodbold. 
ViaPlayTV3's egne programserier plus en stor række amerikanske og danske film.
NetflixHovedsageligt amerikandske serier og film. 
HBO NordicHBO's serier og film.
TV 2 PlayTV 2's programmer og film plus livestreaming af alle TV2's kanaler.
YouBioNyere film og serier.
WatzMeNowLivestreaming af tv-pakke (DR1, TV 2 og en række dertilhørende kanaler som svt1, ARD og NDR)

Netflix er danskernes darling. Den absolut mest brugte streamingtjeneste herhjemme tilbyder et stort arkiv af film og serier, som jævnligt bliver opdateret, og som ofte er okay med i mængden af nye film. Du kommer ikke til at se helt friske udgivelser, men Netflix er ikke bagud med sine film.

Samtidig er Netflix begyndt at komme med egne serier som House of Cards, og det er stadig det eneste medie, som har indhold i 4K-klassen (House Of Cards).

YouBio er ude med filmene, næsten så snart de kommer på markedet, men så kræver det, at du betaler ekstra for netop de nylancerede film. 49 kroner koster det for lejen af en nylanceret film i 48 timer.

TV 2 Play og ViaPlay tilbyder begge streaming og indhold på samme måde, som DR gør det. Her kan du streame direkte fra kanalerne, eller bruge de to streamingtjenesters arkiver af egne programmer. TV 2 har særligt meget godt fra niche-kanalerne som stand-up fra Zulu og nyheder og analyser fra News, mens TV3 er stærk på underholdning og reality-tv. TV3 har også en stor sportspakke, som kan tilkøbes.

WatzMeNow er lidt jokeren i feltet. WatzMeNow viser kun livestreaming fra kanalerne, og servicen tilbyder en lille række udenlandske kanaler fra vores omkringliggende nabolande.

Dertil tilbydes der "Catchup", hvor man kan se programmer, op til 48 timer efter at de blev vist på det traditionelle "flow-tv". WatzMeNow kan være en god løsning, hvis du ikke har en tv-pakke og bare vil have DR's kanaler samt TV 2 og lidt ekstra på fjernsynet.

 Eksklusivt indhold
DR TVSpecifikt al DR's public service-udsendelser. Sender ikke film og serier, med mindre det er DR's egne. 
nutvUd over SBS's eksklusive programmer som 4 stjerners middag og Premier League
ViaPlayEkstrapakken giver adgang til en af de største sportspakker i dansk tv.
NetflixHouse of Cards: Netflix' egen serie og Breaking Bad i 4K er blot nogle få at nævne. 
HBO NordicGame Of Thrones, Vikings, Pirates, Sex and the City, Entourage, True Blood og mange flere.
TV 2 PlayTour De France, dansk Standup (meget af det fra TV2 Zulu), adgang til TV2 News' enkelte udsendelser.
YouBioFor en ekstra omkostning per film kan du se de nyeste film, samme dag som de kommer på markedet. 
WatzMeNowEn stor række udenlandske kanaler fra de omkringliggende lande (Sverige, Tyskland og England) samt "Catchup"

Platforme

Her er en oversigt over, hvilke platforme de forskellige tjenester understøtter. Ikke alle løsninger er dog lige gennemarbejdede.

Alle tjenester findes selvfølgelig i en web-baseret afspiller. Nogle bruger Microsofts Silverlight, mens andre er flashbaserede.

 Platforme
DR TVWeb (pc og Mac), iOS og Android, Windows 8 (app), Windows Phone 8, SmartTV 
nutvWeb (pc og Mac), iOS (men kun tv-arkiv)
ViaPlayWeb (pc og Mac), iOS og Android, SmartTV og spillekonsoller (Xbox og Playstation), Apple TV
NetflixWeb (Mac og pc), iOS og Android og Windows Phone, SmartTV, Windows 8.1 (app), Spillekonsoller
HBO NordicWeb (Mac og pc), iOS og Android, SmartTV, 
TV2 PlayWeb (Mac og pc), iOS og Android, Windows Phone, Windows 8 (app), Sonys SmartTV
YouBioWeb (pc og Mac), iOS og Android, tv (enten med YouSee Boks eller udvalgte SmartTV'er),
WatzMeNowWeb (pc og Mac), iOS og Android, tv (via en "Smartstick" - købes separat hos WatzMeNow), 

Ligeledes har alle otte tjenester en mobilbaseret tjeneste, hvor det kun er NuTV, der ikke er at finde på Android. Folk med Windows Phone må holde sig til DR TV, TV 2 Play eller Netflix.

Samtidig er flere af tjenesterne også til at finde på både Smart TV'er og Apple TV. Det er ikke alle Smart TV'er, der kan køre alle tjenester, så tjek op på deres respektive hjemmesider, inden du køber abonnement (eller tv), hvis streaming til husalteret er vigtigt.

WatzMeNow og YouBio har desuden fysiske afspillere, som får afspilningen til at virke på alle fjernsyn. YouBio bruger samme boks som YouSee, så er du YouSee-kunde, skal du ikke investere i sådan en. WatzMeNow bruger en "smartStick", som koster cirka 500 kroner ved siden af.

Læs også: 

TDC's nye konkurrenter: Kæmper mod streaming-giganterne

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Anmeldelse: Genial streaming til dit fjernsyn - til en rørende pris