Artikel top billede

(Foto: Tomeu Ozonas)

Kun sådan overlever man som it-virksomhed

Analyse af 3.000 it-virksomheders regnskaber og evne til at overleve peger på særligt ét område, der skal fokus på.

Der er kun én vej frem, hvis man skal overleve som softwarevirksomhed, viser kæmpe analyse.

"Vækst trumfer alt andet."

Sådan lyder det i hvert fald en ny analyse fra rådgivingsfirmaet McKinsey, hvor omkring 3.000 software- og online-virksomheders livscyklus er blevet analyseret fra 1980 til 2012.

Samtidig er forretningsledere fra 70 virksomheder blevet interviewet til mere detaljerede case-studier, der skal kortlægge formlen for succes.

McKinsey mener, at der er tre beviser på, at væksten er helt afgørende.

"For det første giver vækst større afkast. Virksomheder, der vokser meget, giver et afkast til aktionærerne, der er fem gange større end hos virksomheder med medium vækst."

"For det andet varsler vækst langsigtet succes. 'Supergrowers' - virksomheder hvis vækst var større end 60 procent, da de nåede 100 millioner dollar i omsætning - havde en otte gange større sandsynlighed for at nå en milliard i omsætning end dem, der voksede med mindre end 20 procent."

"Derudover betyder vækst mere end marginer eller omkostnings-strukturer. Øgede vækstrater i omsætningen fører til dobbelt så store markeds-kapitaliseringer som margin-forbedringer for virksomheder med mindre end fire milliarder dollars i omsætning. Samtidig observerede vi ingen sammenhæng imellem omkostnings-strukturer og vækstrater."

Så få klarer vækst-konkurrencen

Som rådgivningsfirmaet også skriver, så er det naturligvis lettere sagt end gjort at opnå og fastholde en god vækst - og tallene fra undersøgelsen viser da også, at det langt fra er alle virksomheder, der klarer den opgave.

"Kun 28 procent af software- og internet-virksomhederne i vores database nåede 100 millioner dollars i omsætning, og tre procent nåede en milliard."

"Ud af de cirka 3.000 virksomheder, vi har analyseret, har kun 17 nået fire milliarder dollars i omsætning som selvstændige virksomheder."

"Samtidig er succesen flygtig. Cirka 85 procent af 'supergrowers' har ikke været i stand til at fastholde deres vækstrater, og når de først er væk, erdet kun en fjerdedel, der har været i stand til at vinde dem tilbage."

Dette skal du fokusere på 

McKinseys analyse af de 3.000 virksomheder viser dog også, at der faktisk er en form for opskrift på vækst.

En af de vigtige pointer er, at væksten finder sted i særlige faser, og at der er nogle kritiske enablere, man skal fokusere på for at opnå den vækst i de forskellige faser.

I den første handler det blandt andet om at sikre, at der sker en hastig tilgang af kunder til ens produkt, mens man i anden fase skal se på nye kanaler og geografiske satsninger.

Læs mere om de forskellige faser og strategier for vækst her.

En ny opgørelse fra IDC viser i øvrigt, at Microsoft var den af verdens fem største softwarevirksomheder, der opnåede den største vækst fra 2012 til 21012 - selskabets omsætning på softwaremarkedet steg med 12,2 procent.

I samme periode steg IBM's omsætning med 1,2 procent, Oracles voksede med 2,5 procent, og SAP øgede omsætningen med 6,4 procent.

Markedsandelene ud fra 2013-omsætningen fordeler sig således:

Microsoft: 17,8 procent.
IBM: 8 procent.
Oracle: 7,9 procent.
SAP: 4,9 procent.
Symantec: 1,7 procent.
Andre: 59,7 procent.

Læs også:

Microsoft skovler penge ind: Løber fra alle de andre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere