Bagdørsorm spreder sig med lynets hast

Ormen Mydoom spreder sig nu lynhurtigt via e-mail til Windows-pc'er verden over. Den aktiveres kun, hvis man åbner vedhæftede filer. Så installerer den et bagdørsprogram, som blandt andet får computeren til at deltage i et oversvømmelsesangreb på Unix-virksomheden SCO.

En ny computerorm med navnet Mydoom, som har potentiale til at blive en af de mest udbredte nogensinde, spreder sig med lynets hast via internet i disse timer.

Den nye orm, der også kaldes Novarg eller Shimgapi, udnytter ingen softwarefejl eller svagheder, men er designet til at lokke mail-modtagere til at åbne vedhæftede filer og derved aktivere de små programmer, der er påhæftet.

Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Cnet kan Mydoom-ormen vise sig at udgøre en større trussel end Sobig, der spredte sig voldsomt sidste sommer.

- Med den fart, ormen har på i øjeblikket, vil vi fange næsten otte millioner eksemplarer i løbet af én dag, siger Scott Petrey fra den amerikanske virksomhed Postini til Cnet.

Til sammenligning satte virksomheden 3,5 millioner e-mails i karantæne, den dag Sobig-ormen var på sit højeste.

Pas på vedhæftede filer

Mydoom ankommer i en vedhæftet fil med endelsen exe, scr, zip eller pif, og der kan stå "test" eller "status" i emnefeltet. Ormen aktiveres kun, hvis modtagerne åbner de vedhæftede filer.

Hvis virussen alligevel trænger ind i en computer, der kører Windows, installerer den et program, der giver angriberne mulighed for at fjernstyre computeren ved at åbne en "bagdør" ind i systemet.

Angreb på SCO

Programmet får blandt andet pc'en til at deltage i et oversvømmelsesangreb på Unix-virksomheden SCO Group 1. februar, skriver Cnet.

SCO har blandt andet vakt Linux-miljøets vrede, fordi selskabet har sagsøgt IBM med krav om en milliarderstatning for at have indarbejdet en del af Unix-koden i Linux.

Siden er SCO begyndt at sende regninger ud til en række kommercielle Linux-brugere med trusler om erstatningskrav, hvis de ikke betaler licens til SCO.

Programmet afslutter angrebet 12. februar.

Antivirusfirmaer om Mydoom:
Computer Associates
F-Secure
McAfee
Sophos
Symantec
Trend Micro




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere