I-data-direktør tilbage på det danske marked

Nick Jensen, tidligere direktør for konkursramte I-data, vender tilbage på det danske marked. Han står i spidsen for det canadiske netværksleverandør Eicon, der i samarbejde med hollandske Ixware vil erobre det nordiske marked for integreret kommunikation.

Nick Jensen, tidligere direktør for den krakkede modemproducent og printstyringsselskab I-data, gør klar til at rykke ind på det danske marked igen.

Nick Jensen står i spidsen for den canadiske netværksproducent Eicon Networks, der netop har offentliggjort et nyt samarbejde med hollandske Ixware International.

De to selskaber vil ind på det nordiske marked for integrerede kommunikationssystemer.

De vil sælge et it-system til skandinaviske virksomheder, der giver medarbejderne overblik over alle ind- og udgående fax, e-mails, SMS'er, og talebeskeder på én mobiltelefon, lommecomputer eller pc.

Eicon leverer hardwaren i form af en server, mens Ixware står for softwaren.

- Alle beskeder samles på den samme server, og det giver medarbejderen øget mobilitet og kan spare den enkelte en masse tid, siger Maikel Vlugt, der står i spidsen for etaberingen af Ixware i Norden.

Som led i den nordiske satsning er Ixware flyttet ind i et nyt kontor i det indre København, hvorimod Eicon Networks arbejder fra det nordiske hovedkontor i Stockholm og et mindre salgskontor i Danmark.

Tilbage i Danmark

Dermed gør Nick Jensen et forsøg på at trænge tilbage på det danske marked, som han forlod i kølvandet på I-datas konkurs i sommeren 2002.

Herfra tog han til Canada, hvor han satte sig i direktørstolen for det firma, der var hovedårsagen til, at I-data gik konkurs.

I-data købte oprindelig Eicon for en milliard kroner i 2000, inden dotcom-boblen bristede. Men Eicon leverede ikke andet end underskud, og det mislykkedes oven i købet at sælge en overskudsgivende afdeling for udstyr til fjernnet, WAN, fra.

Da I-data drejede nøglen om, blev Eicon købt fri af canadiske investorer for knap 20 millioner kroner.

I dag sidder Nick Jensen så i direktørstolen for Eicon, der har droppet produktionen af ADSL-modemer for at satse på fjernnet, fax-kort, produkter til IP-telefoni og det oprindelige kerneprodukt, ISDN-adaptere. TDC var mellem de kunder, som gjorde Eicon Networks til en stor producent af ISDN-adaptere, og mange danskere har haft en ISDN-boks med Eicons navn på.

Nick Jensen var hovedejer af I-data sammen med venturekapitalisten Mikael Konnerup, manden bag investeringsselskab Dico, der også var hovedejer af Jubii frem til salget til Lycos.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere