CA risikerer sagsanlæg for regnskabsfusk

De amerikanske myndigheder truer med at lægge sag an mod den amerikanske softwarekoncern Computer Associates. Selskabet beskyldes for at have pustet omsætningen i regnskabsåret 2000 kunstigt op.

De amerikanske myndigheder er på nippet til at slæbe softwarekoncernen Computer Associates (CA) i retten for regnskabsfup, skriver Financial Times.

Myndighederne mener, at CA har bogført en eller flere ordrer for tidligt for at puste omsætningen i regnskabsåret frem til marts 2000 kunstigt op.

Som det første skridt har CA modtaget en advarsel fra det amerikanske børstilsyn.

Sådanne advarsler gives, når tilsynet mener, at det har en sag, men ønsker at give den anklagede en sidste mulighed for at få orden i tingene eller indgå et forlig.

Tvivlsomme regnskabsmetoder

Dermed er der lagt op til en af de mest kontroversielle sager om tvivlsomme bogføringsmetoder i it-branchen.

CA er længe blevet beskyldt for at fremlægge uklare regnskaber, hvilket for to år siden førte til en større udrensning i selskabets bestyrelse. Samtidig trådte selskabets stifter, Charles Wang, tilbage.

CA fandt selv bevis for den kunstigt oppustede omsætning, da selskabet gennemførte en intern revision, der blev ledet af en tidligere ansat i det amerikanske børstilsyn.

Fundet medførte, at tre finansansvarlige CA-medarbejdere blev fyret i oktober sidste år, heriblandt finansdirektøren Ira Zar.

Børstilsynet har gennemgået CA's regnskaber med en tættekam gennem de seneste to år, og samtidig undersøger det amerikanske justitsministerium også softwarekoncernens regnskabsmetoder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere