Artikel top billede

USA anklager Iran for cyber-angreb

USA mener, at Iran står bag en serie af cyberangreb mod amerikanske banker. Men Iran afviser alt.

Iranske hackere med tætte bånd til landets regering har gennemført cyberangreb mod amerikanske mål i de seneste måneder. Det fortæller amerikanske embedsmænd til avisen Wall Street Journal, som ligefrem mener, at der er tale om en slags cyberkrig.

De iranske angreb er kulmineret med en serie af angreb mod amerikanske banker og store energiselskaber i den Persiske Bugt. De amerikanske efterforskere har fundet "fingeraftryk", der peger mod den iranske regering.

Der skulle være tale om et hacker-netværk med færre end 100 it-eksperter fra universiteter og sikkerheds-firmaer i Iran, som har stillet deres tjenester til rådighed for staten.

"Det er ikke almindelige iranere," siger en amerikansk embedsmand til avisen og henviser til, at normale hackere slet ikke har ressourcer til at gennemføre angreb i denne størrelsesorden.

Det er blandt andet de store angreb mod energiselskaberne Saudi Aramco i Saudi Arabien og RasGas i Qatar, som måske er startet fra Iran. Hos Saudi Aramco blev mindst 30.000 computere inficeret med en mystisk virus, der er programmeret til at slette data.

Men Iran afviser alle anklagerne. Det er tale om en politisk motiverede udsagn, som er en del af den amerikanske valgkamp op til præsidentvalget, siger lederen af regeringens internet-division, Mehdi Akhavan, i et interview med nyhedsbureauet Isna.

Han henviser også til, at Iran selv har været offer for cyberkrig. Det menes, at Stuxnet-ormen blev udviklet af USA og Israel for at ramme det iranske atomprogram. De samme udviklere har senere skabt trojanerne Duqu og Flame.

Så sent som i sidste uge advarede den amerikanske forsvarsminister Leon Panetta mod et "digitalt Pearl Harbor" og truede med gengældelse i cyberspace.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere