Artikel top billede

Nokias gamle mobile platform får en ny chance

Et nyt Meego-baseret mobilt operativsystem kommer i 2013.

Tidligere i år gik flere medlemmer af MeeGo-udviklingsholdet hos Nokia sammen om at starte et nyt firma, Jolla, der skal genoplive det mobile operativsystem. Nu fortæller Jolla i en pressemeddelelse, at man kommer med et nyt mobilt operativsystem baseret på MeeGo i foråret 2013. Det har fået kodenavnet Sailfish.

MeeGo (tidligere kendt under navnet Moblin) er udviklet i fællesskab mellem Intel og Nokia, men det blev opgivet sidste år.

Nokia har valgt at satse sin fremtid på Windows Phone, og Intel er gået sammen med Samsung om at udvikle det Linux-baserede Tizen. Det nye skal køre på mange forskellige enheder - lige fra smartphones til fjernsyn - og det skal bygge på teknologier som HTML5 og WAC.

Men der er altså stadig liv i det gamle MeeGo. En af chefudviklerne fra MeeGo-projektet, Marc Dillon, står i spidsen for det nye firma Jolla, som vil udvikle og sælge nye MeeGo-baserede smartphones.

I den nye pressemeddelelse fortæller Jolla, at man har dannet en ny alliance i Hong Kong med de største spillere i mobil-branchen. Den nye alliance omfatter både chip-firmaer, teleoperatører og producenter af smartphones. Partnerne vil sammen investere omkring 1,5 mia. kr. i det nye system, og der skal satses benhårdt på det kinesiske marked.

Her har det store internet-firma Alibaba allerede sit eget mobile operativsystem, Aliyun OS, som ifølge Google er en direkte kopi af Android.

"Kina ændrer spillets regler i mobil-industrien. Den næste store mobile revolution kommer fra Kina, og Jolla ønsker at være med helt fremme. Der er adgang til meget store ressourcer og kompetencer, som kan bevæge hele branchen fremad," siger Jolla-chef Jussi Hurmola.

Sailfish-alliancen skal etablere et datacenter i Cyberport Hong Kong, der bliver beskrevet som et af de bedst forbundne steder i verden. Her er der internet-backbones til både Kina, Europa og USA. Foruden udviklings-aktiviteter skal cloud-infrastrukturen for Sailfish også placeres her.

Samtidig understreger Jolla, at det nye mobile operativsystem både skal bruges til smartphones, tablet-pc'er, fjernsyn, biler og andre former for enheder.

Men det kan blive svært at konkurrere med Android, som allerede sidder på mere end halvdelen af smartphone-markedet. Android og iOS har gjort livet svært for andre mobile platforme. Selv den gamle smartphone-klassiker Blackberry med 80 millioner brugere er under pres. Til næste år kommer RIM med sit nye operativsystem Blackberry 10.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere