Artikel top billede

"Det er politiet: Du skal huske at låse dit netværk"

I USA er en lokal sherif begyndt at sende advarsler til folk med åbne trådløse netværk.

Det er en kendt sag, at åbne trådløse netværk kan være farlige. Det er også en torn i øjet på politiet, fordi en kriminel kan bruge en fremmed persons netværk til sine lyssky gerninger. Nu har en sherif i USA taget sagen i egen hånd.

Han er begyndt at sende advarsler til folk, der har et ulåst trådløst netværk. I de sidste par har uger har politiet sendt breve til 40-50 lokale beboere i Lancaster County. Her bliver de advaret om, at fremmede kan misbruge deres netværk og opfordret til at sikre sig.

"Du udsætter dig selv for en hel serie af mulige faldgruber," siger vice-sherif Jeff Bliemeister til JournalStar.

Politiet er kørt rundt i lokalområdet og har ledt efter åbne trådløse netværk. De er så blevet registreret, hvorefter ejeren har modtaget et venligt brev med besked om at låse sit netværk.

I de sidste seks måneder har man set en markant stigning i sager om it-kriminalitet, hvor svindlere har brugt andre folks trådløse netværk til at sløre deres spor. Den lokale sherif Terry Wagner betegner ulåste trådløse netværk som en åben invitation til kriminelle.

For et par år siden kom politiet på sporet af en kvinde, som havde stjålet post og "lånt" et trådløst netværk for at begå kriminalitet online. Politiet gennemførte en ransagning hos ejeren af det trådløse netværk, som ikke havde nogen anelse om, at det var blevet misbrugt.

Ifølge det lokale politi har de fleste af de kontaktede personer reageret positivt, og mange har ringet for at bede om råd til, hvordan de kan beskytte sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere