Artikel top billede

Nyt talentshow skal finde den næste Bill Gates

Den kendte X Factor-dommer Simon Cowell har planer om et nyt talentshow for it-iværksættere.

Snart kan it-iværksættere stille op til et tv-talentshow - og de behøver hverken synge eller danse. Ifølge den britiske avis The Sun er den kendte X Factor-dommer Simon Cowell og sangeren Will.i.am fra Black Eyed Peas gået sammen om et nyt projekt, hvor man vil finde de bedste iværksættere.

"Vi arbejder på et projekt kaldet X-Factor for Tech - og det bliver helt fantastisk," siger Will.i.am til avisen.

Det nye talentshow skal finde den næste Bill Gates eller Steve Jobs - unge it-iværksættere med gode ideer.

"Du kan skabe nogle få jobs ved at synge og optræde. Men det her skaber mange flere. Det handler om at få fat i de unge og give dem en platform til at udtrykke sig - hvad enten det er videnskab eller matematik," siger rapperen.

Will.i.am blev sidste år ansat som "direktør for kreativ innovation" hos Intel, og han har talt på flere af selskabets konferencer.

Det nye casting-show er endnu et eksempel på, at Silicon Valley efterhånden er mainstream. Der er også planer om et reality-show, hvor man kan følge it-iværksætternes liv. Inspirationen kommer blandt andet fra den Oscar-belønnede film "The Social Network", som kastede et tvivlsomt lys på Facebook's tidlige dage.

Stof til sladderspalterne

De nye tv-shows kommer på et tidspunkt, da Silicon Valley er midt i en ny guldfeber. Facebook er gået på børsen og har skabt masser af nye millionærer, unge firmaer bliver handlet til svimlende beløb, og alle er på jagt efter den næste gode idé.

Samtidig er it-milliardærerne også blevet godt stof til sladder-spalterne. Mark Zuckerbergs bryllup med Priscilla Chan kom på forsiden af mange kulørte blade, og deres bryllupsrejse blev fulgt intenst af paparazzi-fotografer - som om det var Brad Pitt og Angelina Jolie.

Så hjælper det også, at den nye garde af unge it-superrige er mere farverige og interessante end de gamle it-ikoner som Bill Gates og Steve Jobs, som har været meget lukkede omkring deres privatliv og ikke har leveret meget stof til sladder-pressen i tidens løb.

Mange af de nye it-iværksættere søger tværtimod denne opmærksomhed og hjælper selv til ved at lægge masser af billeder ud på deres Facebook-profiler. Så man kunne spekulere på, at de håber at kunne omsætte denne interesse for deres privatliv til investeringer i deres virksomheder og projekter.

Det gælder sandsynligvis også for de nye tv-shows, hvor de unge iværksættere - succes eller ej - i hvert fald er sikret berømmelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere