45 millioner til Software Innovation

Den danske afdeling af den norske IT-koncern Software Innovation har fået 45 millioner kroner fra moderselskabet, der dermed har fyldt 77 millioner kroner i det danske selskabs pengekasse i løbet af to år. Millionerne giver direktøren tro på fremtiden.

Den danske afdeling af det norske IT-selskab Software Innovation får tilført 45 millioner kroner i frisk kapital.

Pengene kommer fra det børsnoterede norske moderselskab, der nu har fyldt 77 millioner kroner i det danske selskabs slunkne pengekasse de seneste to år.

- Pengene skal ses som en opkapitalisering af Software Innovation i Danmark. Med pengene får vi genskabt vores egenkapital og tilført midler, så vi har et solidt fundament at bygge virksomheden videre på, siger Frank Høyer Rasmussen, administrerende direktør for Software Innovation i Danmark.

Tabte millioner på broprojekt

Software Innovation i Danmark har ellers slidt med røde tal på bundlinjen de senere år, og selskabet mistede tidligere på året en stor ordre til A/S Storebælt, fordi det mislykkedes at levere et CRM-system til tiden.

Det kostede selskabet dyrt, da Software Innovation Group måtte tilbagebetale små seks millioner kroner, som A/S Storebælt allerede havde betalt for levering af systemet.

Derudover har selskabet afsat yderligere 14 millioner kroner til en mulig retssag.

- Vi er stadig i dialog med A/S Øresund, og vi drøfter stadig muligheden for et forlig, siger Frank Høyer Rasmussen,

77 millioner kroner til Danmark

Det norske moderselskab slog tidligere på året en streg over et tilgodehavende på 12,3 millioner kroner til det danske selskab, der indtil da havde fået tilført 32 millioner kroner på halvandet år.

- Det tyder jo på, at ejerne tror på os. Det gør vi også selv. Vi har fået en lang række ordrer i det seneste halve år. Vi kommer ud med sorte tal på bundlinjen i fjerde kvartal i år, og den positive udvikling fortsætter i 2004, siger Frank Høyer Rasmussen.

Han fortæller, at selskabet netop har lagt sidste hånd på et omfattende elektronisk dokumenthåndteringssystem til energiselskabet DONG til en værdi af 20 millioner kroner.

- Vi har rullet systemet ud til knap 1.000 brugere på et halvt år, så vi kan godt levere til tiden, siger direktøren.

Penge videre til Balthazar

12 millioner kroner fra det norske kapitaltilskud sender Software Innovation videre til et datterselskab, webbureauet Balthazar, der i 2002 havde en negativ egenkapital på seks millioner - på trods af at Software Innovation skød 20 millioner kroner ind i firmaet i løbet af året.

Webbureauet Balthazar, der blev oprettet helt tilbage i 1996, ophørte i sommer som selvstændig virksomhed og blev lagt ind under Software Innovation.

- Her er der også tale om at genskabe en egenkapital, så virksomheden kan drives videre. Virksomheden fortsætter, men under Software Innovations vinger, siger Frank Høyer Rasmussen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere