Artikel top billede

Mystisk hacker-gruppe har gennemført stort data-tyveri

En hacker-gruppe har frigivet en gigantisk datasamling fra banker og myndigheder.

Det ser ud til, at hacker-gruppen Team GhostShell har haft held med en række data-tyverier hen over sommeren. Team GhostShell har netop lagt en million datasæt ud på nettet. Der er tale om data fra myndigheder, banker, konsulent-firmaer og andre virksomheder, som er stjålet i forbindelse med det såkaldte "Project HellFire".

Men der er stor forvirring omkring, hvor mange data hackerne egentlig har fået fat i, og hvor de kommer fra.

Sikkerhedsfirmaet Imperva har analyseret de publicerede data og konstaterer, at nogle af databaserne indeholder mere end 30.000 datasæt.

"Det er svært at give en nøjagtig vurdering, men du kan sige, at det er et ganske betydeligt datatyveri," siger Imperva's strategi-chef Rob Rachwald til CNET.

Meget tyder på, at angriberne har brugt "SQL injection" angreb til at få fat i de mange data. Det er en meget almindelig type angreb, som er let at forhindre.

Den første gennemgang af databaserne viser, at de primært indeholder brugernavne og kodeord til forskellige sites, men det ser ikke umiddelbart ud til, at der er følsomme informationer.

Team GhostShell hævder også, at man har fået fat i seks milliarder datasæt fra en kinesisk mainframe med teknologi fra Kina, Japan og muligvis andre lande. Hackerne er klar til at dele disse data med alle, som har lyst til at grave sig igennem filerne.

I sin analyse konstaterer Imperva, at de mange stjålne kodeord har det sædvanlige "123456" problem. Brugerne er altså ganske fantasiløse, når det gælder om at finde på kodeord. Et advokatfirma har brugt "law321" sammen med brugerens initialer, så Hans Hansen har kodeordet hhlaw321.  

Når sikkerheden er på dét niveau, er det nok ikke så underligt, at hackerne har haft held til at trænge ind i systemerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere