Artikel top billede

Satellitter skal styres af Android-smartphones

Nu skal almindelige smartphones bruges som hjernen i små satellitter.

NASA udvikler en ny generation af mini-satellitter under navnet PhoneSat, som bruger Android-smartphones til at styre elektronikken. Det har aldrig været lettere eller billigere at bygge en satellit, konstaterer NASA. De små satellitter er udviklet på Ames Research Center i Moffett Field, som ligger midt i Silicon Valley, og man har forsøgt at overføre det klassiske startup-mantra "release early, release often" til rumfartens verden.

PhoneSat bruger en helt almindelig smartphone, som den kan købes i butikkerne i dag. De moderne smartphones har faktisk mange af de nødvendige funktioner til satellitter, herunder hurtige processorer, fleksible operativsystemer, indbyggede sensorer, kameraer med høj opløsning, GPS-modtagere og radioantenner.

Prisen for de første prototyper fra NASA er holdt nede på omkring 20.000 kr. ved at bruge mobiltelefoner og standard-komponenter.

Den første prototype, PhoneSat 1.0, bruger en Nexus One smartphone fra HTC. Den kontrollerer alle satellittens funktioner og sørger for at holde den på rette kurs, mens kameraet kan bruges til at tage billeder af Jorden.  

PhoneSat 2.0 har en nyere Nexus S smartphone fra Samsung, hvor der er en hurtigere processor og gyroskoper. Her er man i stand til at fjernstyre satellitten fra Jorden, og den skulle holde længere tid i rummet.

Mini-satellitterne skal sendes op senere i år med en kommerciel Antares-raket fra Wallops Flight Facility i Virginia.

Verdens mindste satellit

Der er flere projekter med små og billige satellitter. En studerende samlede sidste år 75.000 dollar på Kickstarter til sit projekt, som skal bygge verdens mindste rumfartøj på bare 2,54 x 2,54 centimeter. Den såkaldte Sprite består af en ganske lille printplade med et par chips, solceller, kondensatorer, et radiomodul og to antenner, der sender og modtager signaler.

Den lille satellit behøver ingen motor - den er så lille, at den svæver som et støvkorn i solvinden. Men den skal selvfølgelig først sendes i kredsløb. Planen er at fylde en masse af de små Sprites i en firkantet kasse på 10 x 10 x 10 centimeter, kaldet Cubesat, som så sendes op med en raket og åbnes med et signal fra kontrolcentrum.

Den studerende mener, at prisen for en enkelt Sprite kommer helt ned på få hundrede dollar.

"Den første version kan ikke gøre meget andet end et overføre sit navn og nogle få databit - tænk på den som en skrumpet Sputnik - men fremtidige versioner kan indeholde enhver type af sensor, som passer ned på chippen, lige fra termometre til kameraer," hed det i beskrivelsen.

Når de små Sprites er sendt op, skal de følges af et netværk af radioamatører, og her vil man blandt andet samle data om hvor længe de små satellitter holder sig i kredsløb, og hvordan deres elektronik klarer sig i verdensrummet.

På Kickstarter var der sidste år mulighed for at donere alt fra 25 dollar til 1.000 dollar eller mere, som betyder, at man modtager sit eget Sprite-sæt med kildeteksten og de nødvendige værktøjer til at programmere sin egen satellit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere