Dangaard-selskab fyrer 120 medarbejdere

Dangaard Telecom fyrer 120 medarbejdere og lukker seks reparations- og serviceværkssteder i Danmark, Tyskland og Portugal. Lukningerne skyldes en generel nedgang i markedet og hård konkurrence fra Østeuropa. I Danmark må 55 ansatte se sig om efter et nyt job.

Danske Dangaard Telecom, en af Europas største distributører af telekommunikationsudstyr, nedlægger tre af datterselskabet Teleservice Internationals reparations- og serviceværksteder i Danmark, to i Tyskland samt et i Portugal.

I Danmark lukker Teleservice International, der hjælper mobilproducenter med service og reparationer på mobiltelefoner, sine værksteder i København, Aalborg og Århus, hvor henholdsvis 35, 15 og fem medarbejdere må se sig om efter et nyt arbejde.

I alt uddeler Dangaard Telecom 120 fyresedler blandt medarbejdere i hele Europa.

Ifølge Dangaard Telecom, der har hovedsæde i Padborg, skyldes lukningerne, at markedet for reparation af mobiltelefoner i de europæiske lande er faldet drastisk i løbet af det sidste år.

- Udover at mobiltelefonmarkedet er gået ned, er kvaliteten på telefonerne også blevet bedre, så vi har ikke så mange reparationer som tidligere, siger direktør Michaél Køehn Milland fra Dangaard Telecom.

Underskud på 30 millioner kroner

Ifølge direktøren er det ikke kun det danske firma, der har svært ved at få reparationsforretningen til at løbe rundt.

- Flere af vores konkurrenter er bukket under, mens andre store aktører har haft underskud på mere end 700 millioner kroner, siger han.

Han regner med, at datterselskabet kommer ud af regnskabsåret 2002/2003 med et underskud på omkring 30 millioner kroner.

Derudover skyder han også en del af skylden for det dårlige resultat og fyringerne på en stigende eksport af reparationer til østlandene.

- Flere og flere vælger at sende telefonerne til reparation i eksempelvis Polen, fordi lønningerne er lavere. Men det tager længere tid, så hvis vi optimerer forretningen kan vi sagtens konkurrere, siger han.

Nødvendig fyringer

Ifølge Michaél Køehn Milland er fyringerne nødvendige, hvis Teleservice International skal overleve som forretning i Dangaard Telecom-forretningen.

- Vi har set på hele Teleservice-virksomheden, og dette er den eneste vej frem, når vi ønsker at geare forretningen til fremtidens marked, siger han.

Efter fyringerne har Teleservice International omkring 500 medarbejdere i 10 europæiske lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere