EU: Hurtigt slag mod Microsoft

En EU-dommer melder ud, at Microsoft kan blive tvunget til adskille Media Player fra Windows-styresystemet i første halvdel af 2004, hvis selskabet taber en monopolsag mod EU. De fleste regner med en langvarig retssag, der først ville få konsekvenser om mange år.

En EU-dommer har forhøjet indsatserne i kampen mellem Microsofts og EU-kommissionen. Dommeren har indikeret, at Microsoft bliver tvunget til at splitte Windows-operativsystemet op straks efter en mulig dom i den monopolsag, som EU-Kommissions har anlagt mod selskabet, skriver Financial Times.

Det kan få store konsekvenser for Microsofts stilling i sagen, da EU-Kommissionen ved flere lejligheder har meldt ud, at det sandsynligvis ender med en dom mod Microsoft.

Mario Monti, EU's konkurrencekommissær, har gjort klart, at han mener, at Microsoft skal indstille sig på at adskille Media Player fra resten af Windows-styresystemet, give flere informationer til sine konkurrenter og betale en bøde.

Udmeldingen betyder, at monopolsagen mod Microsoft, der sandsynligvis ender med en dom i første halvdel af 2004, spidser til. Hidtil har de fleste regnet med en langvarig ankesag, der først ville få konkrete konsekvenser om mange år.

Normalt går der mellem fire og fem år, før EU-domstolen kommer med en endelig afgørelse, hvis en sag bliver anket videre i systemet.

Microsoft havde ingen kommentarer til sagen i går, men understreger, at virksomheden fortsat prøver på at finde frem til en forståelse med Kommissionen, skriver Financial Times.

Monopolsagens kerne er beskyldninger om, at Microsoft binder andre programmer til Windows-styresystemet og dermed bidrager til at udelukke konkurrerende produkter.

Microsoft-konkurrenter som Sun, Novell og Realnetworks støtter EU-Kommissionen, der ønsker at give konkurrenterne bedre muligheder for at få deres software til at fungere sammen med Windows.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere