Artikel top billede

Wikileaks-stifter vil måske rejse til Sverige

Julian Assange vil muligvis acceptere en udlevering til Sverige, hvis landet vil garantere, at han ikke bliver sendt videre til USA.

Søndag kl. 15.21 trådte Wikileaks-stifteren Julian Assange frem på balkonen på 1. sal i Ecuadors ambassade i London, hvor han har opholdt sig i to måneder. Assange har fået politisk asyl i Ecuador, men Storbritannien vil ikke tillade, at han rejser ud af landet. Politiet står klar til at anholde ham, hvis han forlader ambassaden.

Det blev kun en kort tale på 11 minutter søndag, hvor Assange takkede de tilhængere, der er samlet foran ambassaden. Hele talen kan læses hos Wikileaks. Her hævder han tilsyneladende, at politiet allerede har forsøgt at storme bygningen.

Samtidig opfordrer han den amerikanske præsident til at stoppe det, som han kalder "heksejagten" mod Wikileaks.

Assange kræver også, at Bradley Manning - manden, der mistænkes for at have udleveret den store dokument-samling til Wikileaks - skal løslades.

Wikileaks har aldrig indrømmet, at dokumenterne faktisk kommer fra Manning.

"Hvis Bradley Manning virkelig har gjort det, han er anklaget for, så er han en helt, et eksempel for os alle og en af verdens vigtigste politiske fanger," sagde Assange.

Han sammenligner det med dommen over det russiske band Pussy Riot i weekenden. Men Assange har selv et talkshow på den statsejede russiske tv-station RT, som bliver regnet for regeringens forlængede arm.

Ifølge avisen "Sunday Times" er Assange klar til at rejse til Sverige, hvis man vil garantere, at han ikke bliver udleveret til USA. Den svenske regering har allerede understreget, at man ikke udleverer personer til lande med dødsstraf.

En talsmand for Wikileaks siger også til avisen, at Assange er klar til at lade sig afhøre af svenskerne i Ecuadors ambassade eller over en videoforbindelse. Men de svenske myndigheder har indtil videre afvist dette.

I sin korte tale søndag sagde Assange ikke selv noget om en mulig udrejse til Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere