Realnetworks sagsøger Microsoft

Internetmediefirmaet Realnetworks slæber nu Microsoft i retten i USA for at tvinge softwaregiganten til at adskille Media Player fra styresystemet Windows. Realnetworks mener, at Microsoft misbruger sin monopolstatus, og selskabet kræver samtidig seks milliarder kroner i erstatning.

Softwareselskabet Realnetworks vil nu gå rettens vej i Californien for at tvinge Microsoft til at adskille Windows Media Player fra Windows-operativsystemet. Samtidig vil Realnetworks kræve en erstatning på over seks milliarder kroner, skriver Reuters.

Realnetworks mener, at Microsoft på unfair vis promoverer sin egen software til afspilning af lyd og video på computere over nettet på bekostning af Realnetworks' Realone-afspiller. Det sker ved, at Microsoft systematisk tvinger computerproducenter til at bruge Windows Media Player.

Derudover hævder Realnetworks' topchef Rob Glaser, der i øvrigt tidligere har været ansat i Microsoft, at softwaregiganten har misbrugt sin monopolstatus på software til pc'er ved at indbygge Windows Media Player i Windows-styresystemet.

Microsoft afviser anklager

Microsoft afviser Realnetworks' anklager. Selskabet oplyser, at det anser markedet for digitale medie afspillere for at være præget af hård konkurrence, og at det vil tilbagevise alle Realnetworks' anklager i retssalen, skriver Reuters.

Realnetworks' sagsanlæg kommer i kølvandet på en omfattende EU-undersøgelse, der skal afgøre, om Microsoft har misbrugt sin monopolposition på styresystemer til at sætte sig tungt på markedet for digitale medieafspillere. Realnetworks har været indkaldt som vidne i sagen.

Microsoft og Realnetworks har igennem længere tid været på kant med hinanden, og selskaberne har flere gange mødtes i retssager gennem de seneste fem år.

Selskaberne er tidligere samarbejdspartnere, og Microsoft skød 180 millioner kroner i Realnetworks i 1997, men forholdet blev anstrengt, da Rob Glaser vidnede mod Microsoft i den store amerikanske monopolsag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere