Artikel top billede

Nu kommer SkyDrive i nyt design

Microsoft er nu klar med en ny version af sin online-lagertjeneste SkyDrive.

I sin blog fortæller Microsoft, at man netop har opdateret SkyDrive med et nyt design og flere nye funktioner. Samtidig oplyser Microsoft, at mail-tjenesten Outlook.com har rundet 10 millioner brugere på to uger.

Det nye design for cloud-lagertjenesten SkyDrive minder om Windows 8 og bliver gradvist rullet ud til tjenestens brugere.

Der er også kommet nye versioner af SkyDrive-applikationerne til Windows og Mac OS X, som nu skulle være hurtigere til at uploade filer. Desuden er der en række fejlrettelser og generelle hastigheds-forbedringer.

Microsoft er også klar med en SkyDrive-app til Android, hvor man nu kan downloade og uploade filer ligesom på andre platforme.

Så er der nye API'er (programmerings-grænseflader) til udviklere, og det betyder, at man nu kan hente og gemme enhver type fil direkte i en persons SkyDrive.

For websteder er der en særlig API, så man kan lade brugeren vælge sine filer i SkyDrive og overføre dem til websiden.

I det nye design er de mest brugte funktioner flyttet op i en værktøjsbælke på toppen af siden, og der er en ny søgefunktion, hvor man kan søge i alle sine dokumenter. Der er også flere muligheder for at sortere filerne.

Lang vej igen

Den anden nyhed i bloggen er den hurtige vækst for Microsofts nye mailtjeneste. Softwarefirmaet beskriver selv Outlook.com som en efterfølger til det enormt populære Hotmail. Her er der blandt andet integration med Facebook, Twitter og LinkedIn og forbindelse til online-versionerne af Microsofts kontorprogrammer.

Det betyder også, at man kan åbne de fleste tilsendte dokumenter direkte i browseren uden at skulle anvende et andet program.

Den nye mailtjeneste blev lanceret i begyndelsen af august. I de første to uger er brugertallet steget til 10 millioner, og det lyder imponerende. Men til sammenligning er der 369 millioner Hotmail-brugere og 425 millioner Gmail-brugere. Så der er stadig lang vej igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere