Artikel top billede

Twitter: Her er alle dine tweets

Twitter udvikler et nyt værktøj, der kan bruges til at downloade alle ens tweets.

Hos Facebook og andre sociale netværk kan man allerede downloade en fil med alle de data, som man nogensinde har uploadet på tjenesten, men Twitter mangler stadig. Det bliver anderledes nu. Det fortæller Twitter-chef Dick Costolo til New York Times.

"Vi arbejder på et værktøj som gør brugerne i stand til at eksportere alle deres tweets. Du kan downloade en fil med dem," siger han.

Med et sådant værktøj bliver det også lettere at skifte fra Twitter til et andet socialt netværk, fordi man kan eksportere alle sine data og så importere dem hos en anden tjeneste, og det kan måske forklare hvorfor Twitter har ventet så længe med at tilføje denne mulighed.

Flere tredjeparts-udviklere har skabt deres egne arkiv-tjenester til Twitter-beskeder, som oldtweets, hvor der er adgang til nogle af de ældste meddelelser fra Twitter.

Der er nu mere end 140 millioner aktive brugere på Twitter, men selvom der nu kommer et værktøj, hvor man kan søge i alle sine egne tweets, betyder det ikke, at der også kommer en mulighed for at søge i alle brugernes tweets tilbage til tjenestens start. Selvom de faktisk er arkiveret i systemet.

"Det er to forskellige søgeproblemer. Det kræver en helt anden søgearkitektur, hvis man skal gennemsøge alle tweets fra alle tidspunkter. Det er ikke noget, som du bare kan overlade til tre udviklere," siger Costolo.

Han vil ikke sætte dato på, hvornår det nye personlige søge- eller eksport-værktøj bliver tilgængeligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere