Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er den danske it-branches yndlingsminister

Særligt en af regeringens ministre får ros af it-branchen. Læs her, hvem det er.

Regeringen har nu været ved magten siden efteråret 2011, hvor den afløste den borgerlige regering, der sad ved magten i næsten et årti.

Men hvad er der egentlig sket på it-fronten, og er it-branchen tilfreds?

Ja, lyder svaret fra ITEK under Dansk Industri.

"Når man læser regeringens publikationer og udspil fylder digitalisering faktisk ganske meget, hvilket set med mine øjne afspejler, at vore teknologier - og de offentlige brugere - er blevet mere modne," fortæller direktør Tom Togsverd fra ITEK. 

Han fortsætter: 

"Vi er nu i en fase, hvor vi kan hjemtage gevinsterne af de hidtidige investeringer, samtidig med, at indsatsen udvides til at omfatte den egentlige velfærdsproduktion."

Ros til De Radikales leder 
Og så er der konkret ros til Det Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager. 

"Jeg har også bemærket mig, at nogle ministre - navnlig økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager - konsekvent nævner digitalisering og teknologi, når der tales om fremtidens udfordringer," lyder det fra Tom Togsverd.

Han peger på at der umiddelbart efter regeringsdannelsen og nedlæggelsen af IT- og Telestyrelsen opstod en vis usikkerhed om, hvorvidt det var en op- eller nedprioritering af it- og telepolitikken.

"Vi har valgt at se det som en opprioritering, hvor vi i stedet for én nu har 4 ministre, der arbejder for os - udover alle brugerministrene," siger Tom Togsverd.

Mere ros og lidt ris

Og de får faktisk også ros.

"Vi har en erhvervsminister, der også har taget ansvar for vores erhverv, en forsvarsminister, der ser cyberspace som en fremtidig vigtig kampplads, samt to centrale ministre, nemlig finans- og økonomi- og indenrigs- , der begge har givet digitalisering en stor plads i regeringens udspil," vurderer Tom Togsverd.

Men nogle ting kunne dog være gjort bedre.

"Vi glæder os over, at regeringen har placeret Itek-folk centralt i alle de vækstteam, der hidtil er nedsat, men havde naturligvis gerne set, at regeringen også havde etableret et vækstteam for teknologi-erhvervet selv," siger Tom Togsverd.

Her er regeringens it-fodaftryk

Her er et udpluk af regeringens it-fodaftryk:

Oktober 2011
Helle Thorning-Schmidt tiltræder som statsminister

Oktober 2011
Nye ressortområdet. IT - og Telestyrelsen sprænges.

November 2011
Finansloven for 2012 betyder et farvel til den udskældte multimedieskat, men goddag til en ny såkaldt smartphone-skat.

Maj 2012
Regeringen kommer med et udkast til en skattereform, der blandt andet foreslår at iværksætter-skatten afskaffes.

Juni 2012
Økonomi-aftale med regioner og kommuner kommer i hus. It skal frigøre hundredvis af millioner kroner.

Juni 2012
Vedtagelse af to lovforslag om henholdsvis digital post og selvbetjening. Begge er vigtige milepæle for ambitionen om, at 80 procent af danskerne skal være digitale i 2015.

Kommer snart....

Efteråret 2012
Aftale om grunddata i det offentlige skal indgås.

2012
Arbejdes på ny EU-lov om udbud, der vil have stor indflydelse på it-branchens vilkår.

December 2012
Første bølge selvbetjeningsløsninger bliver obligatoriske at anvende for borgerne. For eksempel at anmelde flytning eller skrive sig op til skole og dagsinstitution.

Forår 2013
Regeringens redegørelse om Danmarks digitale vækst, præsenteret i maj 2012 af Ole Sohn, er efterfølgeren af tidligere it- og telepolitiske redegørelser, hvori regeringen bebuder, at den vil præsentere en samlet digital strategi for it-vækst.

2013
Digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der skal se dagens lys, frem mod økonomiforhandlingerne for 2014.

2013
Ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet, herunder en grundig afdækning af den nuværende status for sundheds-it udviklingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere