IO Interactive får grønt lys til canadier

Spilproducenten IO Interactive har fået HK, Prosa og Dansk Metals velsignelse til at ansætte en canadisk IT-ekspert. Efter et møde er fagforeningerne overbeviste om, at en dansker ikke kan bestride jobbet. IO-chef Janos Flösser opfordrer andre virksomheder til at gå i dialog med fagbevægelsen.

Fagforeningerne Dansk Metal, HK og Prosa har ændret mening i en afgørelse, hvor den prisbelønnede spilproducent IO Interactive fik afslag på at ansætte en canadisk spil-ekspert under den såkaldte jobkort-ordning.

I fredags fik IO Interactive besked om, at de alligevel kunne ansætte manden, fordi virksomheden nu har sandsynliggjort, at der ikke kunne ansættes en dansker i hans sted.

- Arbejdsgiverne skal dokumentere behovet, og det har IO Interactive gjort nu. Men virksomhederne skal være bedre til at beskrive, hvordan ansøgeren opfylder kravene, siger Niels Bertelsen, viceformand i Prosa.

Glad for aftalen

I IO Interactive erklærer stifter Janos Flösser sig tilfreds med udgangen på det møde, som virksomheden indkaldte fagforeningerne til i onsdags, og som to dage senere betød, at selskabet nu kan bede Udlændingestyrelsen viderebehandle en ansøgning om jobkort til en canadisk spil-udvikler, som IO har i kikkerten til en nøgleposition i selskabet.

- Vi fortalte dem, hvordan situationen så ud for os, og vi fik en superfornuftig snak. Det var et kanongodt møde, og nu har vi løst problemet, siger Janos Flösser.

Han forventer ikke, at Udlændingestyrelsen vil gøre indsigelser over for ansøgningen, nu hvor de tre fagforeninger har givet grønt lys.

Ifølge HK og Prosa er mødet med IO Interactive det første mellem en virksomhed med jobkort-problemer og fagbevægelsen, og det står Janos Flösser uforstående over for.

- Det undrer mig, at andre ikke også går i dialog, det kan jeg kun opfordre til, siger Janos Flösser, som er ked af, at virksomheder i forbindelse med jobkort-diskussionen bliver skudt i skoene, at de vil bruge ordningen til løntrykkeri over for danske arbejdstagere.

Mulighed for praktikordning

I Dansk Metal holder forbundssekretær Per Påskesen også mødet med IO Interactive frem som et eksempel på, at dialog kan føre til gode løsninger for alle parter.

- Vi har en multimedieuddannelse, og vi vil gerne være med til at godkende IO Interactive som praktiksted, og det blev positivt modtaget, siger Per Påskesen.

Men han mener ikke, at fagbevægelserne dermed udnytter ordningen til at afpresse virksomhederne på områder, der ligger uden for jobkortbestemmelserne.

- Når vi har 6,8 procents ledighed på nogle uddannelser, så vil vi da bare gerne se, om virksomhederne kan bruge nogle af vores folk, og det var IO Interactive åben over for, siger Per Påskesen som samtidig gerne vil i dialog med ITEK om de flaskehalse, som industrien mener findes på området.

Fagbevægelsen skal ikke befamle

Den dialog vil Tom Togsverd, formand for ITEK, gerne tage.

- Det er da glædeligt, at IO Interactive har fået løst deres problem. Og når jeg taler med Per Påskesen vil jeg sige til ham, at jeg ved, de har mange ledige. Men flaskehalsene findes altså, og de findes på længerevarende uddannelser og på folk med helt konkrete kompetencer, siger han.

Tom Togsverd er stadig modstander af den gældende ordning, når det gælder indførelsen af arbejdskraft.

- Vi ønsker ikke, at fagbevægelsen skal sidde og befamle dem, som skal ind i landet, og føre overenskomstforhandlinger ad bagvejen, siger han med henvisning til de lønkrav, som er en del af den gældende ordning med Udlændingestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere