Artikel top billede

Microsoft vil gøre det lettere at skifte smartphone

En patentansøgning afslører at Microsoft arbejder på en tjeneste, der lader dig flytte dine applikationer og data mellem forskellige mobile platforme.

I kampen om smartphone-markedet har Windows Phone en alvorlig ulempe; der er ikke så mange applikationer til denne platform i forhold til Android og iOS. Men Microsoft har nu søgt om patent på en service, der skal gøre det lettere at flytte fra f.eks. Android til Windows Phone-platformen. Det melder digi.no og UnwiredView, der har gravet patentansøgningen frem. Den blev først tilgængelig for offentligheden i sidste uge og er stadig ikke godkendt.

Microsoft forsøger at patentere en tjeneste til app-migrering, som starter med at analysere hvilke applikationer der er installeret på din gamle smartphone. Herefter søger den efter identiske eller lignende applikationer i Windows Phone Marketplace, præsenterer en liste med forslag, og lader dig købe og installere hver enkelt applikation med et enkelt klik.

Det er selvfølgelig nemt nok, hvis den samme applikation findes til både den gamle og nye platform, men den store udfordring ligger i at finde en lignende app, hvis det ikke er tilfældet.

Den nye service skulle også være i stand til at informere brugeren senere, hvis en lignende applikation dukker op på et tidspunkt i fremtiden.

Men tjenesten kan endnu mere. Patentansøgningen beskriver en komplet løsning, hvor dine applikations-data også bliver migreret til den nye platform sammen med programmerne.

Det er ellers lidt af en udfordring, for hverken Android eller iOS tillader at applikationer kan få fat i data som tilhører andre apps. Der kan også være problemer med dataformater og konvertering, hvis det alligevel skulle lykkes at få fat i applikationernes data.

Selvom Microsoft skulle få styr på det tekniske, så ændrer det ikke ved at man stadig skal betale for sine nye Windows Phone-apps (hvis de er betalingspligtige), selvom man allerede har købt de pågældende apps til sin Android-telefon eller iPhone.

Det er ikke sikkert at patentet bliver godkendt, men det viser, at Microsoft tænker på en verden hvor apps og data flytter frit mellem smartphones uanset platformen. Det er selvfølgelig en stor fordel for Microsoft, der mangler apps og brugere på Windows Phone, og en mindre fordel for Google og Apple, som allerede kan tilbyde et stort univers af apps til deres brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere