Amerikaner vil indføre firewall-mærkedag

Den 15. januar skal være international firewall-day, mener en amerikaner, der opfordrer IT-eksperter til næstekærlighed mod de mindre kyndige PC-brugere. En dansk kollega har taget udfordringen op og vil give gratis telefon-support på dagen.

En amerikansk sikkerhedsekspert vil indføre en international mærkedag for den personlige firewall den 15. januar næste år.

Dagen skal være dedikeret til at uddanne og oplyse computerbrugere i at bruge firewalls, antivirusprogrammer og anti-spyware-programmer.

Den 15. januar håber Paul Robertson fra selskabet TruSecure at få IT-kyndige over hele verden til at hjælpe novicerne med at beskytte sig mod vira og orme, når de efter jul skal i gang med at bruge de hjemme-pc'er som forventes at blive et populært gave-emne i år.

- I dag vil en splinterny Windows XP-baseret PC, hvis den ikke er beskyttet, sandsynligvis være kompromiteret allerede før et komplet sæt opdateringer kan downloades fra nettet - især hvis man har en modemopkobling, skriver Paul Robertson ifølge sikkerhedspublikationen Security Wire Digest.

Paul Robertson opfordrer til, at folk med forstand på firewalls begynder at uddanne familie, venner og kollegaer med at forstå behovet for at beskytte deres maskiner og dernæst hjælper dem med at installere den nødvendige software.

Det budskab er gået rent ind hos Bjarne Carlsen, sikkerhedskonsulent i virksomheden Beta IT-sikkerhed.

- Jeg gør det, at jeg vil tage mig af dem, jeg selv kender, og den 15. januar vil jeg donere til formålet. På den dag vil al telefonsupport angående IT-sikkerhed være gratis fra min side, siger Bjarne Carlsen.

Han håber at udbrede kendskabet til den ny firewall-mærkedag blandt sine danske kollegaer, og har som start oversat Paul Robertsons tekst til dansk og er begyndt at distribuere den.

- Paul har ret i, at de allerfleste usikre pc'er er hjemme-pc'er, og det her skal få sikkerhedsfolk til at gøre noget ved det, siger Bjarne Carlsen.

Relevant link

Link til Paul Robertsons opfordring




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere