Artikel top billede

Microsoft investerer stort i e-bøger

Nu gør Barnes & Noble og Microsoft fælles front mod Apple og Amazon i krigen om e-bøger.

Den store amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble skiller nu sit salg af e-bøger ud i et selvstændigt datterselskab, hvor Microsoft investerer 300 mio. dollar for en ejerandel på 17,6 procent. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra de to selskaber, som nu har indgået et strategisk partnerskab.

Barnes & Noble er nok mest kendt for sin e-bogslæser Nook - som dog ikke sælges i Europa - og selskabet har et bredt net af forretninger i USA. Forleden kom en ny udgave af Nook med indbygget lys og selskabet sælger også en Android-baseret tavlecomputer, Nook Tablet.

Det første konkrete resultat af samarbejdet mellem Barnes & Noble og Microsoft er en Nook-applikation til Windows 8, hvor der bliver fuld adgang til hele kataloget med e-bøger.

Samtidig afslutter de to selskaber flere igangværende patent-retssager og Barnes & Noble skal fremover betale licensafgifter til Microsoft.

Det nye partnerskab bliver tolket som et angreb mod Apple og Amazon på det hurtigt voksende marked for e-bøger.

Dette marked er meget større i USA end i andre lande. Amazon sælger allerede flere e-bøger end papirbøger, og en af de store boghandlerkæder, Borders, gik konkurs sidste år.

Amazon har sin egen e-læser Kindle og kom med sin første tavlecomputer, Kindle Fire, sidste år, mens Apple har indbygget en digital kiosk i iOS til iPhone og iPad.

Det amerikanske justitsministerium og 16 forbundsstater sagsøgte Apple og fem forlag tidligere i denne måned for ulovlige prisaftaler på elektroniske bøger. Den store vinder i denne sag kan blive Amazon, som nu får mulighed for at sænke sine priser yderligere.

Men Barnes & Noble og Microsoft kan også profitere gennem deres nye selskab, som kun bliver omtalt under det foreløbige navn Newco i pressemeddelelsen. Her fremgår det, at den kommende Nook-applikation til Windows 8 både bliver tilgængelig for brugere i USA og resten af verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere