Artikel top billede

Google Drive starter med 5 GB gratis plads

Den nye Dropbox-konkurrent fra Google kommer i næste uge og der er 5 GB gratis plads til alle.

Nu skulle det være sikkert Google Drive bliver lanceret i næste uge - sandsynligvis på adressen drive.google.com. Det skriver TheNextWeb, som også kan fortælle at der bliver 5 GB gratis plads til alle brugere. Hos Dropbox er der kun 2 GB, men det er meget let at få op til 20 GB yderligere plads ved at invitere sine venner til at bruge tjenesten.

Det ventes at Google Drive bliver integreret med Gmail, Google Apps og andre tjenester fra firmaet, og det skulle køre under stort set alle platforme - lige fra Windows og Mac OS til Android og iOS.

Der har tidligere været rygter om at lanceringen ville ske i begyndelsen af april, men det skete dog ikke.

Ligesom hos Dropbox er konceptet, at man kan uploade alle sine filer til skyen og så tilgå dem med alle sine forskellige enheder.

Det vides ikke hvor meget man skal betale for yderligere plads ud over de 5 GB.

Hos Dropbox er de første 2 GB altså gratis, og herefter koster det 10 dollar om måneden for 50 GB og 20 dollar for 100 GB. Der er også en firmaversion kaldet Dropbox for Teams, hvor man betaler 795 dollar om året for 1 TB.

Dropbox blev stiftet i 2007 og har omkring 50 millioner brugere. Det lille firma med 100 medarbejdere har en anslået værdi på 20 mia. kr.

Google's kommende tjeneste fungerer både med en lokal klient og et web-interface, der minder om Google Docs.

Google har angiveligt indbygget en API til tredjeparts-apps så man kan gemme indhold fra andre applikationer i sit Google Drive.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere