Investorer tror på profit i person-relationer

En række dotcom-selskaber uden indtjening bliver igen tilbejlet af investorer, som tror på, at der er penge i personlige relationer. Tjenester som Friendster skaber tusindvis af nye forbindelser mellem folk hver dag.

Det kan godt være, at rigtige venner ikke kan købes for penge, men en række investorer håber at score kassen på folks trang til at forme nye forhold og relationer.

Det bevidner en række investeringer, som vækker mindelser om de glade dotcom-dage, hvor ideen var vigtigere end bundlinjen.

Ifølge nyhedsbrevet Wired.com har venne-netværket Friendster scoret omkring 81 millioner kroner i venturekapital fra to af de mest prominente investeringsselskaber i Silicon Valley.

LinkedIn, som henvender sig til den professionelle netværker, har fået en indsprøjtning på knap 30 millioner kroner.

Et tredje, Tribe.com, forhandler i øjeblikket om kapitaltilførsel.

Og selv om de beløb er langt mere beherskede end dem, som blev pumpet i helt nystartede firmaer for få år siden, er dotcom-trenden alligevel til at få øje på.

Ingen af de tre selskaber har nemlig en reel indtjening i dag, men håber på at kunne sælge tillægsydelser til de mange hundredetusinder af brugere, som har tilmeldt sig netværkene for at lære andre mennesker at kende.

Vokser helt af sig selv

Og de har ifølge Wired den fordel, at de ikke bruger penge på at skaffe nye medlemmer.

Det klarer de eksisterende medlemmer til fulde, og der er ikke de store udgifter ved at skalere softwaren og serverne til at klare de mange nye medlemmer. Og det er netop det voldsomme vokse-værk, der har vakt investorernes interesse.

Tjenesterne fungerer ved, at man linker sin profil til folk, man kender. På den måde får man adgang til sine venners venner. For nogle er der ligefrem gået sport i at være linket til så mange andre profiler som muligt.

De nyligt populære sociale tjenster byder ikke på tekniske revolutioner i forhold til de mere kendte dating-sites, men de er lidt mere sofistikerede, mener direktøren for Tribe, Mark Pincus.

Ikke mindst kan folk godt lide, at man ikke blot bliver kontaktet af hvem som helst, men at det er via folk, som man har godkendt som sine kontakter, at nye kontakter føjes til, fortæller han Wired.

Og som måske det mest sikre tegn på, at der er tale om en decideret trend inden for nye webservices, har Microsoft også åbnet sin egen netværkstjeneste, som dermed vil konkurrere med de mindre selskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere