Nokia-mobilspil hacket og lagt online

Kopibeskyttelsen på Nokias nye N-gage telefoner er blevet brudt, og dermed er der fri adgang til piratkopier af mobilspil på internet.

Koder, der skulle forhindre kopiering af spil fra Nokia-konsollen N-gage, er kun en måned efter frigivelsen af den kombinerede mobiltelefon og spillekonsol blevet hacket.

Nokia-spil florerer allerede nu i piratkopier online. Det skriver den største finske avis Helsingin Sanomat i sin engelske udgave.

Nogle af de kopierede spil kan også bruge andre producenters telefoner, såfremt styresystemet er det samme som N-gage-systemet.

Forberedt på hacking

Nokias ledelse tager dog nyheden med ro, selv om mobilgiganten ifølge nyhedstjenesten The Register, har svoret at slå hårdt ned på websteder, som poster de ulovlige spil.

- Vi har forberedt os på denne situation, og vi vidste at kopiering, som er udbredt i gaming-verdenen også ville ramme os, siger chefen for N-gageprojektet, Ilkka Raiskinen, til Helsingin Sanomat.

Nokia går nu i gang med at undersøge, om hele N-gages kopisystem er blevet brudt eller om man kan styrke det eksisterende system.

Ifølge The Register samarbejder Nokia allerede med internetudbydere og politi om at fange personerne bag hacker-jobbet såvel som udbydere af de piratkopierede spil.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere