Dansk Industri: Mastestop er ulovligt

ITEK under Dansk Industri beklager Københavns Kommunes beslutning om mastestop, som betegnes som i strid med forvaltningsloven. Direktøren vil have kommunerne sat på plads af indenrigsministeren.

Dansk Industris IT-organisation, ITEK, mener ikke, at kommunerne skal have lov til at forlange mastestop, mens en ny sundhedsundersøgelse af mobilstrålerne foregår.

Indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, (V), må om nødvendigt kalde kommunerne til fornuft, mener ITEK's direktør, Tom Togsverd.

Han beklager meget, at landets hovedstad nu også har skabt et øjeblikkeligt stop for opsætningen af nye mobilmaster.

- Det er en meget ulykkelig sag, og grundlaget for at træffe beslutningen er slet ikke til stede. Man kan frygte, at det kommer til at sætte nye normer for kommunal selvstændig optræden, siger Tom Togsverd.

ITEK: Stop bunder i fejlfortolkning
Samtidig angriber han, at kommunerne har taget det drastiske skridt på baggrund af det, han kalder fejlfortolkning af en hollandsk rapport.

Den fastslog, at man kunne påvise kvalme og hovedpine i forbindelse med 3G-netværk, men de hollandske forskere har understreget, at der ikke er belæg for at tale om reel sundhedsfare.

Men Tom Togsverd henviser til, at Sundhedstyrelsen har frikendt mobilstråling herhjemme, og det må kommunerne holde sig til.

- Man kan ikke bare gøre sådan noget her, fordi man har læst noget sjovt i avisen, siger Tom Togsverd

Han mener samtidig, at kommunerne har pligt til at være med til at gennemføre de planer, som blev lagt, da regeringen solgte licenserne til tredjegenerations (3G)-mobilnetværkene for 3,8 milliarder kroner til teleselskaberne.

Ellers vil det være i strid med forvaltningsloven, mener han.

- Indenrigsministeren må indskærpe dette over for kommunerne, siger Tom Togsverd.

OK med ny undersøgelse

ITEK er dog ikke modstander af, at man følger op på den rapport fra Videnskabsministeriet, som tidligere på året frikendte mobilstråling som sundhedsfarlig.

Den er dog blevet stærkt kritiseret fra flere sider, og det er en del af baggrunden for, at der nu iværksættes endnu en undersøgelse.

- At Videnskabsministeriet nu vil bruge nogle millioner kroner på at bekræfte de undersøgelser, det kan vi godt tilslutte os. Men der er ingen begrundet mistanke, siger Tom Togsverd.

Han mener, at det slet ikke bør kunne komme på tale at sætte mobiludviklingen i bero imens. Derfor vil han heller ikke tage stilling til, om det eventuelt kunne komme på tale, at mobilselskaberne krævede nogle af de mange penge fra UMTS-salget tilbage.

- Det er ikke relevant, for så langt må det slet ikke komme. Og jeg har tillid til, at regeringen vil håndtere det her, siger Tom Togsverd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere