Artikel top billede

Syv danskere sigtes for net-hæleri

Det har taget politiet mange måneder at rejse sigtelse i en sag om net-hæleri, men nu står syv personer til retsforfølgelse.

Læs også:
It-kriminelle søger muldyr i Danmark

Sådan ser en muldyrs-mail ud

Politiet har startet efterforskningen af syv danskere, der har ageret muldyr mellem østeuropæiske svindlere og aftagere, der ligeledes befinder sig i Østeuropa.

De danske muldyr er blevet fuppet afveldesignede jobannoncer og udførlige ansættelseskontrakter fra et snyde-transportfirma, som kalder sig Sierra Express, til at tage tjansen som muldyr.

De veltilrettelagte ramme har betydet, at muldyrene i første omgang ikke fattede mistanke om, at der var tale om organiseret svindel.

Det arbejde, der er blevet udført på dansk grund, har bestået i at pakke og sende vare som mobiltelefoner og andre luksusvarer, der er blevet indkøbt i danske webbutikker med stjålne kreditkort. Det skriver DR.

Sagen om muldyrene blev første gang rejst i foråret 2010 i tv-programmet Kontant, der fulgte efter de varme varer til aftagere i Østeuropa.

Strandede hos Rigspolitiet

Flere af de implicerede muldyr fattede dog efterhånden mistanke til "arbejdsgiveren", og rettede henvendelse til politiet.
DR fortæller, at Rigspolitiet også har været bekendt med svindlen i lang tid, men at der ikke er blevet rettet henvendelse til de enkelte politikredse, som skal tage sig af efterforskningen, før nu.

"Status er, at det er lykkedes dem, der står bag det her, at lave det her uden, at vi rigtig har kunnet komme efter dem, indtil videre i hvert fald," siger vicepolitiinspektør Michael Ask til DR.

"Her efterfølgende har vi selvfølgelig forsøgt at kigge på, kunne vi have gjort det her bedre, kunne vi have gjort det lidt hurtigere. Jeg skal da gerne medgive, at vi måske kunne have været lidt skarpere og lidt hurtigere ude," siger han.

Han forklarer blandt andet, at efterforskningen har været plaget af, at de net-kriminelle har benyttet sig af alle tricks i den sorte bog som eksempelvis falske identiteter, muldyr og trojanske heste.

Men nu er efterforskningen af syv danske personer så sat i værk.

Alle samarbejder

Flere af de implicerede muldyr har tidligere ringet til politiet fordi de blev mistænksomme overfor projektet.

"Jeg spurgte (politiet, red), om de havde kendskab til Sierra Express. Og svaret var et nej," fortæller et af de sigtede muldyr til DR. Personen optræder anonymt.

Da det stod klart, at der var tale om svindel, samarbejdede alle de implicerede personer med politiet, men sigtelsen betyder angiveligt, at de syv må en tur i retten.

Læs også:
It-kriminelle søger muldyr i Danmark

Sådan ser en muldyrs-mail ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere