Microsoft-websteder går i sort

En dag før det annoncerede hackerangreb på Windowsupdate.com er såvel webstedet Microsoft.com som Windowsupdate.com gået i sort. Dermed kan orme-angrebne pc-brugere ikke længere hente hjælp fra Microsoft.

Microsoft har siden begyndelsen af ormeangrebet fra Blaster- eller LovSan-ormen i søndags arbejdet hektisk på at forebygge, at det som planlagt lykkes programmørerne bag ormen at lægge webstedet Windowsupdate.com ned i morgen, lørdag.

Nu tyder alt på, at indsatsen er mislykkedes, og at verdens største softwarefirma for en periode også har fået sit hoveddomæne Microsoft.com revet med i faldet. Fra klokken 01:09 indtil ca. kl. 10 dansk tid i dag, fredag, har der ikke været adgang til hoveddomænet, og Windowsupdate.com kan forsat ikke kaldes op.

- Det er for påfaldende, at begge websteder går ned, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet Virus112.

Nede over hele verden

Han kan i øjeblikket følge rapporteringen fra internetudbydere over hele verden, og fra såvel USA, Canada, Japan og Europa forlyder det, at der ikke kan skabes forbindelse til Windowsupdate.com.

Peter Kruse tør ikke med sikkerhed sige, hvorfor webstedet allerede nu tilsyneladende er gået ned, men han skyder på, at nogle hackere på grund af den meget omtalte dato 16. august har valgt at gå hurtigere til angreb. Det kan også være datofejl på visse computere, for der skal ikke mange enheder til at orkestrere et angreb, som kan lægge et websted ned.

- 1000 computere, som er sat til datoen 16. august, skulle være nok til at forårsage det her, siger Peter Kruse.

- Nu er situationen helt klart forværret, det er et usandsynligt stort problem, siger Peter Kruse.

Hos Microsoft kan sikkerhedschef Martin Lundsgaard hverken af- eller bekræfte nedbruddene, da der endnu ikke er kommet en melding fra USA. En teori om, at Microsoft.com-nedbruddet også kunne skyldes det store strømsvigt i USA i går, finder han ikke sandsynlig.

- Men der har været en meget voldsomt belastning på vores servere, siger han.

Såvel Microsofts helpdesk som webstederne har haft svært ved at følge med efterspørgslen fra netbrugere, der har forsøgt at hente reparationsfiler til ormen LovSan, også kendt som Blaster.

Ingen adgang til ormekur

Ormeangrebet har ellers løjet af i det seneste døgns tid, men websteds-nedbruddene gør det umuligt at rense computere, der allerede er inficeret, eller yderligere forebygge angreb.

- I går diskuterede vi, om vi skulle hente en kopi, men vi var usikre på copyright-reglerne. Og så havde vi usandsynligt travlt, siger Peter Kruse hos Virus112.com.

Men Martin Lundsgaard påpeger, at i den aktuelle situation vil Microsoft ikke drømme om at sanktionere imod, at ISP'er og sikkerhedsfirmaer videregiver reparationsfiler.

Den dansksprogede Microsoft-webside med opdateringen på www.microsoft.com/danmark/security/blaster.asp gik i første omgang tilsyneladende ned sammen med hoved-webstedet, men er oppe igen.

Har man problemer med at hente reparationerne hos Microsoft, er der også reparationsfiler på webstedet Download.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere